108090:
sv: sv: sv: sv: Import af defender, som bus (30-01-2011 12:01:24) (svar på
108088)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (
ip-adr: 188.178.9.160)
Jeg ved ikke, hvordan du kan få det indtryk, at jeg skulle være tilhænger af busser til privat persontransport, Flemming, tværtom tager jeg jo direkte forbehold ved at skrive: hvis man kan indrette sig, er en bus den prisbilligste løsning.
Jeg går efter den for borgeren/forbrugeren billigste og bedste løsning.
For mit eget vedkommende f. eks. er en bus ganske uanvendelig, da jeg flere gange om ugen krydser landegrænsen og derfor skal anvende en fartskriver. Da jeg samtidig har erhvervskørekort, vil køretiden i privatbussen blive lagt til min
erhvervstid - og med de emsige embedsmænd der sidder i Trafikstyrelsen, skal de nok finde på, at få mig dømt for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne.
Hvis jeg altså havde behovet for, at transportere flere end to personer, ville jeg vælge en personvognsregistreret Defender STW.
Dit regnestykke halter også lidt: Du bliver nødt til at have en tidshorisont med.
Lad os sige seks år:
Bussen koster da pr år 2.074 i vægtafgift, 560,- årligt syn, 500,- fartskrivereftersyn ( 1.000 hvert 2. år) , afskrivning af fartskrivermontering/køb, 2.000 DKK, erhvervelse af buskørekort 3.000,- DKK og ca. 10.000 i reg.afgift i alt små 18.100 DKK/år. Skal der to buskørekort til, stiger årsbeløbet til 21.100 DKK.
Færge og påhængsvogn har set bort fra, da begge poster vil være eens om det nu drejer sig om en pmv eller bus.
Pmv'en koster i årlig vægtafgift 10.620, et halvt syn 225,- DKK og 20.000 i reg.afgift. Vi nærmer os altså 31.000 DKK årlig.
Begge eksempler bygger på en årg 2000.
Tager vi din egen 1997, ser regnstykket således ud:
Vægtafgift 10.620, syn 225,- , reg.afgift 14.000, altså 25.000 DKK/år.
Mht anvendelsesbegrænsing for busserne, så er den eneste, at der ikke må fjernes sæder. Jeg er ikke klar over, om brugerkredsen blev udvidet ved dom og denne er blevet stadfæstet, men ellers ligger der her en hurdle.
Altså igen: kan man leve med bussens minusser, ligger der helt klart en tydelig besparelse i valget.