Jeg har overtaget en spilkofanger med et gammelt T-Max spil på, men er lidt i tvivl om hvorvidt det er til containeren eller om det kan fikses op og køre igen uden det koster spidsen af en jetjæger. Indrømmet så har jeg fået lidt blod på tanden for at forsøge at få liv i det, med inspiration fra en artikel i seneste nummer af Landrover Owner International (Issue 2 2012 pp170-173).
Men jeg har som det kan ses af billedet en stump eller 2 som skal købes inden jeg står med noget der kan trække min Disco1 fri og jeg har fået oplyst at relæet er brændt af (og lige den del har jeg heller ikke fået med).
Umiddelbart har jeg fundet en T-max Boomer box på ebay som står i en pris jeg er villig til at lægge i projektet. Så kommer der selvfølgeligt også wire og rullekryds oven i.
Men er det værd at kaste sig ud i? Eller sagt med andre ord, hvad er sandsynligheden for at genoplive spillet, uden det kommer til at koste mere end et nyt spil? Jeg har trods alt ikke givet noget for spillet, hvilket efterlader en del i budgettet.