134500:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: RVS-TEC "Motor Renovering" (19-06-2013 00:34:06) (svar på
134499)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 87.63.237.146)
Jeg deltog engang i det, man kalder en "fokusgruppe", hvor 7-8 tilfældige kunder (udvalgt fra kundekort-databasen)kom til et møde med et PR-bureau samt repræsentanter fra Shell. Det handlede om V-Power, lige efter den blev introduceret.
På mange måder var det underholdende; Først talte "vi kunder" løst og fast med en "moderator" fra PR-firmaet. Alle var mer´ eller mindre overbeviste om, at deres bil kørte bedre, og var lidt friskere med den "fine" benzin. Køretøjerne var lige fra gamle Skodaer (pre-vw-tiden) til spritnye Audi´er. Jeg havde på det tidspunkt en Volvo 740 turbo intercooler, som rent faktisk var anbefalet minimum 98 oktan benzin, og kørte gerne en omvej, for at få opfyldt det oktanbehov. Så V-power var fint for Volvoen, jeg var sådan set ligeglad med alle de øvrige påståede herligheder, bare jeg kunne undgå tændingsbanken i min "hidsige" turbo, uden at skulle 20 km omvej.
Repræsentanter fra Shell overværede vores snak fra en one-way glasrude, og efter lidt tid, blev deres tekniske chef introduceret. Kort fortalt, han var en meget venlig og ærlig mand, og gav mig også ret i, at især (han var ikke meget for ordet "kun") turboladede og højkomprimerede motorer fik glæde af det høje oktantal - de øvrige "kvaliteter" uanfægtet.
Trods disse udsagn, fra olieselskabets egen mand, blev selv ejerne af de sløveste Skodaer, ved med at mene, at netop deres bil kørte mærkbart bedre. Lad os sige, at anti-friktion-jeg-skal-gi-dig giver 1% højere ydelse, fra f.eks. 100 til 101 hk. Er det mærkbart? Næppe!
Man tror på det, man gerne vil tro på - og hvor ville det også være dejligt, hvis et additiv kunne udskyde den renovering ens motor trænger til. Eller at den rynkecreme, kunne få konons rynker væk.