139824:
sv: Walkie talkie (23-01-2014 09:53:56) (svar på
139794)
Morten Nyhus #7617, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 80.198.193.10)
Hej Claus
En CB-radio er intet krav, men rar at have hvis man sidder fast eller deltager i en greenlanding - begge dele forudsætter naturligvis at der er andre i terrænnet eller i kolonnen der også har en CB-radio og man er enige om hvilken kanal der anvendes.
Du kan sagtens nøjes med en håndholdt radio, da det er sjældent at terrænnet eller kolonnen er så stor at rækkevidden på en håndholdt ikke er tilstrækkelig.
Jeg har selv en fastmonteret i bilen samt en håndholdt (Midland Alan 42), og har nogle gange en bedre forbindelse på den håndholdte end på den fastmonterede - men det kan selvfølgelig have med montagen at gøre. Det gode ved en Midland Alan 42 som købes gennem klubbutikken er ganske rigtigt, at den kommer med et montagesæt til bilen, således, at den kan få strøm fra et 12V udtag, samt sluttes til en ekstern antenne. Det er muligt at købe en "fod" til antennen, som kan monteres på f.eks. tagrenden eller ruden uden der skal bores huller. En sådan fod kan afmonteres når radioen ikke skal bruges, og sættes på igen når du skal bruge den. Ledningen kan du føre ind gennem ruden eller døren, men pas på den ikke kommer i klemme. Hvis du altid sætter foden fast samme sted, samt ikke ændre på længden af antennekablet, så burde du stort set opnå samme standbølge hver gang du monterer antennen.
Jeg har planer om at deltage i alle regionens arrangementer foreløbig til og med marts, så der er du velkommen til at tage fat i mig hvis du har spørgsmål, eller vil se hvad jeg har gjort med min bil og CB-radio.
Håber du kan bruge det til noget, ellers sig til.
Vi ses i det grønne.
/Morten