Hej alle,
I går aftes havde jeg den udelte "fornøjelse" af at dreje startnøglen på min TD5 bus kun for at høre bilens klikkende kvittering - ingen strøm!! Sidste uge havde jeg godt bemærket at 4 dages stilstand gav en noget forkølet start, men igang kom den da. I denne uge har bilen stået stille i 3 dage. Falck kom mig til undsætning og jeg bålede fra Glostrup til Høje Taastrup og retur, for at sikre mig at der kom lidt krudt på batteriet igen. Falck manden sagde at den var da ikke helt flad.....
Nå, men jeg stoppede bilen 930 og kl 1630 ville den sgu ikke starte igen. Denne gang kom min far til undsætningen i sin borgergryde af en peugeot.
Jeg kørte derefter i Harald Nyborg og lod bilen stå i tomgang mens konen og ungerne passede på den. I Harald Nybord købte jeg en pakke nye sikringer til min billader og så købte jeg også en energi station.
Da vi kom hjem (og vi havde ikke kørt langt) stoppede jeg bilen og forsøgte - for sjov- at starte den igen. Den startede - den sprang ikke igang - men startede uden problemer. Nu har jeg lige været udenfor (ca 2 timer efter), og nu er den helt død igen.
Jeg har nu både sat bil og booster til at lade op, og håber jeg kan få nået de sidste julegave indkøb i morgen formiddag.
Som konklusion kan jeg sige at der ER vand over cellerne i batteriet, og siden at den startede umiddelbart efter dagens korte tur og IKKE startede efter arbejde og 2 timer efter endt kørsel her til aften, kan jeg kun konkludere at noget aflader bilen. Der må simpelthen være tænding på et eller andet!? Nogle ideer? Jeg er totalt helt og aldeles imkompetent hvad angår mekanik, men måske var der noget åbenlyst galt? (og nej lyset ER slukket, ;-))
Bilen er en TD5 fra 2000 og har ikke noget ekstra diller daller tilsluttet.
Sjovt som LR er pålidelige ikke? Sidste år - også i julen - blev mine bagerste trækstænger, medbringere og dertilhørende stråler forvandlet til metal kornflakes midt inde på Frederiksberg. Pragtfuldt, og her går man i bilens gode perioder og overvejer at køre skide langt væk midt ind i verdens røvhul af natur - GYS!!!
Nå, ja - men når man sidder bag rattet smelter ens hjerte jo helt igen.
GOD JUL OG GODT NYTÅR