50512:
problemer med min landrover (29-08-2007 16:03:05)
Bo Werenberg (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 80.166.255.114)
Jeg har for et års tid siden anskaffet mig en Discovery fra 1997. Det har så været et år med blandede følser. Da der har været en del besøg på værksteder.
Det seneste stykke tid, har der igen været problemer. Dette problem, har værkstederne svært ved at finde en løsning på, da de ikke kan finde ud af havd der er galt.
Problemet opstår, når jeg er ude og køre. Sidste gang det skete, startede det med at jeg holdt for rødt på en afkørselsrampe, der skrånede op af. Efter at have holdt der i ca 30 sekunder, rystede hele bilen en gang og 3 sekunder senere gjorde den det igen. Dette havde jeg prøvet før, og vidste godt at der var noget galt. (selvom værkstedet havde forsikret mig at den var lavet).
Jeg fik så kæmpet mig rundt i svinget, og nåede knap nok ind til siden, før end motoren gik ud.
Jeg prøvede at starte den igen, men det lykkedes ikke. Så jeg kom i tanke om hvad en mekaniker havde fortalt mig:
(at hvis den gik ud, skulle jeg bare ud og slå lidt på strømfordeleren.)
Dette gjorde jeg så, og nu kunne den starte igen. Men efter ca 3 km kørsel, i stille og roligt bytempo, rystede bilen igen, og så skulle jeg bare ind til siden med det samme. Det samme skete igen, med at motoren gik ud, og jeg skulle ud og slå på strømfordeleren.
Så besluttede jeg mig for at droppe min aftale, og køre bilen hjem til værkstedet igen.
På vej til værkstedet gik den i stå/ud 2 gange yderligere. Og hver gang hjalp det at gå ud og slå lidt på strømfordeleren.
Er der nogle herinde der kunne hjælpe mig og min mekaniker til at finde problemet, så jeg kan komme ud og nyde min ellers så dejlige discovery.
Hilsen Bo