51719:
sv: sv: sv: sv: sv: Transport fra Norge (29-09-2007 20:53:01) (svar på
51703)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (
ip-adr: 83.91.137.67)
Hej Ole.
Jo,jeg er opmærksom på det.
Den er faktisk lidt tricky, netop det med at tage sin egen bil med hjem - jeg har fået forskellige svar på denne afhængig af hvor jeg har spurgt. Så vidt jeg er orienteret står der ingen som helst steder at "man ikke må have noget på ladet" - Sådan er der bare nogen enkelte uoplyste færdselsbetjente der har valgt at viderefortolke på reglerne...
Hvis de ikke er bare lidt inde i reglerne vil mange sikkert svare "at man ikke må have noget på ladet", men helt så sort/hvidt er det ikke formuleret, selvfølgelig må man have noget på ladet, bl.a må man køre med læs, helt eller delvist, af hensyn til prøvekørsel, bremsejustering, kørsel til syn osv. osv. (nogle bliver faktisk tilsagt at have læs på til syn hvis der er tvivl om bremsevirkning).
Hvis det var så sort og hvidt, kunne en hejseladsbil ikke engang tillade sig at tage en tom container på når den kørte på prøveplader - den indgår jo ikke i bilens egenvægt og er dermed at kategorisere som "varer".
I Norge og Sverige (hvor jeg faktisk har gjort det mange gange (taget min bil med hjem) har man ikke problemer med det,er faktisk blevet stoppet én gang med vores corolla stationcar på ladet) han ville bare gerne vide om det var min - og så var alt i orden.
Selvfølgelig skal man ikke ligge og køre varer ud for fremmed regning, eller køre fornøjelseskørsel... men det er da vist en nidkær betjent der har stoppet dig hva?
Ofte hænder det at jeg eksempelvis køber en bil hvor der kan ligge diverse reservedele på ladet, sidst jeg hentede én i Norge, lå der faktisk både 4 ekstra hjul, stort krankonsol, en ekstra brændstoftank samt noget ny udstødning på ladet... uanset det kunne høre til bilen, er det stadig "varer" hvis alt kommer til alt... hvad mon der var sket hvis din pågældende betjent havde stoppet mig, så havde han fået lidt at gruble over?
Som jeg tolker det, handler kørsel på prøveskilte i første omgang om kørselens formål og ikke om hvorvidt man har noget på ladet eller ej (det er jo klart defineret hvad man "må"):
1. afprøvning og indstilling af nye køretøjer eller kørselsprøve efter reparation.
2. demonstration for forhandlere
3. demonstration eller prøve i forbindelse med salg
4. afhentning eller udbringning ved reparation eller salg
5. nødvendig kørsel i forbindelse med registrering eller godkendelse af køretøjet
6. overførsel til anden forhandler/udsalgs-eller udstillingssted eller lager
7. ved import af køretøjer: kørsel fra grænsen til det sted, hvor køretøjet skal registreres eller til bopæl/forretning/værksted.
8. fabrikanters eller importørers optagelse af reklamefilm af køretøjet
9. kortvarig kørsel i optog i forbindelse med almennyttige formål. Kræver politiets tilladelse.
(+ 10. veterankørsel på løse prøveskilte med lejlighedsvis tilladelse)
Men formålet for dig var jo ikke at transportere land roveren - men at få lastbilen hjem? Dvs. du opfyldte så godt formål 4. uanset du tog laroen med hjem eller ej..
Når du kører lastbilen hjem er det jo netop formålet (uanset du har landroveren på ladet eller ej) for hvis formålet var at få landroveren hjem - kunne du jo bare have kørt i den?! Ja, jeg ved det er ordkløveri, men jeg synes de har været for hårde ved dig.
Men som sagt er jeg opmærksom på at det gråzone-agtige i det og vil da heller ikke sætte mig i en uheldig position "blot" for at hjælpe en LR fætter, tager jeg den med hjem bliver det formentlig på en indregistreret lastbil så er vi ude over den ballade.
(Og jo - den må jeg gerne køre i Danmark på udenlandsk registrering) Der gælder heldigvis andre regler for lastbiler - også selvom den er Norsk, har jeg først toldet den ind over grænsen, så er den i EU - arbejdskraftens fri bevægelighed, du ved -smiley.
Ligesom det også er tilladt at føre et køretøj på udenlandske prøveskilte i landende DK, SE, NO og FIN (som har en indbyrdes gensidig aftale om at respektere hinandens prøveskilte.) Det er der iøvrigt også stadig nogen færdselsbetjente der ikke ved, men det lærer de hen ad vejen når de har efterkontrolleret det.
Jeg ved godt det blev en lang historie.. men det kom lige over mig.
Kan en eller anden fremvise noget lovtekst hvor det står at ladet skal være absolut tomt på en lastbil når den kører på prøveskilte, så bukker og nejer jeg med det samme.