74664:
sv: sv: sv: Skift af forruder (09-01-2009 08:09:00) (svar på
74662)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 94.191.236.67)
Jeg satte nye glas i min forruderamme på min S III, som formodentlig har nogenlunde samme type ramme som en Light Weight.
De ruder, i øvrigt med dejlige varmetråde, jeg satte i, var kun lige store nok til at kunne nå nogle få millimeter ind bag om vindueshullerne, ca 3-4 mm.
Dvs. det var nødvendigt at arrangere noget opklodsning under glassene, så de ikke sank ned og åbnede foroven.
Ligeledes er det nyttigt, på forhånd, at se hvor langt ind bag om ruderammen ruden rækker, før man begynder med det eventyrlige svineri med silicone, eller hvad man beslutter sig for at bruge :-)
Sørg for at bruge noget der hærder. Ofte får man noget stads, der er beregnet til at tætne nede i en traditionel gummiliste som ikke hærder, og som derfor ikke har nogen limvirkning.
Jeg ville ikke løbe an på at bruge noget med selvklæbende gummistrimler, fordi der er så meget beskedent anlægsflade.
Lad være med at slibe og skrabe så voldsomt, i forsøg på at fjerne gammelt klister, så galvaniseringen på ruderammen ødelægges. Med intakt galvanisering, vil jeg påstå, at det ikke har den store betydning om der skulle være en smule syre i den pasta, man beslutter sig for at anvende.
Støt derefter forruden med diverse opklodsninger natten over, hvorefter de små alulister skrues i og ruden sidder der. Jeg tildannede blot en lægte til hver rude og lod lægten støtte mod ryglænet i passende ret vinkel, så ikke ruden blev trykket ud af placering. Pas dog på ikke at overdrive denne opklodsning så ruden revner.
Næste dag kan man så lige kontrollere om limningen blev helt tæt, hele vejen rundt, inden listerne skrues på.
mvh
Knud, den lille autoglarmester! :-)