Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Region Østjylland "pillet" af DLRKs hovedside... (13-10-2003 00:03:31)
claus kjøller
Hej Morten

Alle har lov til at have en menig om hvad som helst...også i Dansk Land-Rover Klub...så din personlige holdning vil jeg ikke kommentere, men jeg kan formentlig kaste lys over hvorfor situationen er opstået.

Dansk Land-Rover Klub er en demokratisk forening hvis øverste myndighed er Landsrådet. Rådet består af repræsentanter fra de 12 regioner ( valgt på respektive regionalforsamlinger), samt hovedbestyrelsens tre medlemmer. Ialt en samling på ca. 35 - 40 medlemmer.
landsrådet afvikles over en week-end hver år.

Denne flok tegner de overordnede linier for klubbens virke, herunder hvordan medlemmer og udvalg skal gebærde sig og hvilke regler der skal følges for de specifikke aktiveteter.

Nogle regler og retningslinier får status som "lov" og indarbejdes i klubbens vedtægter, mens andre kun kan læses i de offentliggjorte referater fra Landsrådene. Disse referater distribueres til de delegerede, regionsledelserne og til Oasen.

Landsrådet har gennem en årrække drøftet hvordan klubben skal profilere sig i det elektroniske medie og hvilke regler der skal gælde for aktiviteten.

* Skal vi overhovedet beskæftige os med mediet?
* Skal man logge på med medlemsnummer altid?
* Hvem må annoncere?
* Hvad med artikler fra Oasen?
* Hvad med bannerreklamer?
* Og 100 andre spørgsmål

For at få det hele belyst og sat på skinner, nedsatte landsrådet et medieudvalg til at varetage området.

Samme landsråd udstak et regelsæt som udvalget have som rettesnor i det videre arbejde.

En af reglerne fastslog at bannerreklamer eller annoncer på klubbens hjemmeside og de officielle regionssider, alene kunne tegnes af de virksomheder eller enkeltpersoner der i forvejen annoncerede i Oasen.
En beslutning der skulle sikre Oasen mod annonceudsultning, da en meget stor del af Oasens drift financieres af annonceindtægter. ( Efter min mening en god og fornuftig beslutning, da Oasen stadig er klubbens hovedorgan).

Beslutningerne og regelsættet blev gengivet i årets referat, men burde vel senere været trykt i klubbens samlede regelsæt.

Som i alle andre demokratier gælder en "lov" til en anden bliver vedtaget af en kompetent forsamling. Jeg har ikke set nye regler på området, hvorfor jeg formoder at de gamle gælder endnu.

...så hvis nogen skulle få lyst til at prøve grænser, ja så har Hovedbestyrelsen jo ikke andet valg end at følge Landsrådets beslutninger og sanktionsregler.

Iøvrig kan klubbens vedtægter m.m. læses direkte på hjemmesiden ( i boksen til højre over diskussionsforum)

med Land-Rover hilsen

Claus Kjøller /1105 n-sj

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "intercooler"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.