Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Hjælp til vurdering, RR 325.000 KM (19-09-2012 09:05:14)
Bo Helsted
Hej Michael,
når bilen har gået så langt, er spørgsmålet nærmere "Hvad er der tilbage af originaldele?". For uanset om du køber en 22-årig bil fra Volvo, Audi eller Land Rover (ingen sammenligning iøvrigt...), er den slidt, og man må forvente regelmæssige udskiftninger af dele. Bremsedele er sikkert byttet adskillige gange, køler, kobling (el. automatgearkasse) sikkert også, men motor måske ikke. Motordele som knastaksel, kæde og løftere holder i bedste fald 150.000 km (nogle årgange kun 50.000 km!), så her er spørgsmålet måske mere relevant "hvornår er seneste skift foretaget?". Jeg købte for knap 4 år siden en RR fra samme årgang som din, med en del rust i chassiset men med sund ramme, og siden er der skiftet: Bremsedele (hvis den har ABS, så check at alt virker og at pumpen kører uden mislyde, og max. en gang hver 2. minut da det er en dyr komponent), køler, aut.gearkasse (fordi førnævnte køler lækkede!), knast/kæde/løftere, planet topstykker/ny toppakninger, og rustarbejde på ialt ca. 40 timer.
Til gengæld er den synet to gange uden anmærkninger, og set over en 4-årig periode, har den månedlige udgift været mindre end mine forældres Fiat Punto. Jeg har lavet en del selv, en del sammen med medl. af klubben, og endelig en del af medl. af klubben (uden egen deltagelse).
Det første er selvfølgelig billigst, så jo bedre du er til at dreje ½" nøgler, desto billigere ejerskab. Så det er også et spørgsmål om interesse, evner (de kommer efterhånden), tid og økonomi. Og som du sikkert har hørt så kig efter rust, rust og atter rust...
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "sidespejl"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.