sv: Stempler i 2,25 diesel hvilken størrelse eller opboring? (23-05-2004 20:08:04)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj
Hej Klaus
Du indleder dit indlæg med at oplyse at du vil "totalrenovere", men fortryder åbenbart senere og vil nu nøjes med at skifte stempelringe på de gamle stempler ??
Hvis du vil gøre det ordenligt, skal du starte med at måle dine cylindre med et mikrometermåleur eller målestang til indvendig måling. Hvis ikke du kan låne dig frem til værktøjet, kan du overlade øvelsen til det firma der skal bore din blok op..for det kommer du nok ikke uden om.
Jeg kan anbefale Nordsjællands Cylinderservice i Hundested tlf. 47980040. De henter og bringer i Nordsjælland og Storkøbenhavn til en meget billig penge og laver first class arbejde der er til at betale.
De skal have de nye stempler med ved samme lejlighed. Hvis ikke du kender overstørrelsen på forhånd, kan du sikkert aftale med din leverandør at de sender dig 2 sæt med 0.010 spring og tager det "forkerte" retur.
Når du samler maskinen igen skal du huske at bruge "blå målestrimmel" ved tilspænding af hovedlejer. Strimlen kan købes hos Williams eller hos en af de engelske forhandlere.
God arbejdslyst
mlrh
Claus