Koblingsballade i Birkerød - stadig. (04-08-2017 22:11:56)
Michael Hviid Nielsen #6407, reg. øsj
Jeg har problemer med min kobling som jeg ikke kan få skovlen under.
Alt "udvendigt" er nyt (rør, slanger, fittings, væske, hoved- og slave-cylinder, pedalfjedre etc). Pedalhøjden over gulv og frigang er indstillet efter den grønne bibel. Ligeledes længden af slavecylinderens "aksel". Der er udluftet til den store guldmedalje. Men problemet vedbliver:
Jeg kan ikke skifte ind i gear (første eller bak) fra frigear med motoren kørende (børster tænder - jeg har ikke prøvet at tvinge den).
Jeg kan godt med slukket motor skifte ind i et gear, koble ud, starte motoren og så holder den fint stille og sætter fint i gang når jeg kobler ind.
Alle tips er velkomne. Jeg kan ikke finde på mere at skifte eller indstille (uden at jeg skal flå koblingen helt ud og se om der er noget galt der?).
Hjææælp...
Michael Hviid