sv: sv: Sandstiger og mudracing.dk (30-10-2005 02:53:49)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Hej Paul
- Og tak for svaret!
Fuldstændig enig med dig i at det nemmeeste er at køre uden om forhindringen. Jeg kører heller ikke konkurrencekørsel; men kører tit alene på de nordjydske strande. Og her kan sandstiger altså være en afgørende fordel. Ikke så meget for at forcere et svært punkt; men mere som en metode til selvbjærgning i kombination med hi-liften.
Min metode virker som følger: Reservehjulet benyttes som fodplade for hi-liften hvorefter bilen hjul for hjul løftes op af de bløde sand og der placeres en sandstige under hvert hjul. Og derefter er det bare afsted... (Men det er altså meget nemmere når man er afsted nogle stykker sammen og flere af bilerne har påmonteret trækspil.)
Men som sagt ville det være interessant at høre nogle erfaringer med andre former for sandstiger - inkl. "elefantristene". Jeg kan se på billederne at de kan bruges som "briding ladders" hvilket egentligt imponerer mig noget.
(Og i øvrigt - jeg tager også mine sandstiger med når jeg kører til nordsverige. Det giver alletiders (brandsikre) bord at stille gasapparatet på når der koges vand til the eller aftensmad!)
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad