sv: Freelandere, medlemsundersøgelser og tanker (03-11-2006 14:49:17)
Ole Pars #3338, reg. fyn
Hej Tina.
Jeg tror ganske enkelt at årsagen til at vi ikke ser så mange nye medlemmer i klubben med nye modeller, er at disse personer ikke har samme forhold til deres biler som vi andre. Jeg tror at det for manges vedkomne bare handler om at køre i en 4x4, og at mærket er af mindre betydning. Mon ikke mange af de nye biler er firmabiler, hvor forholdet til bilen er helt anderledes end hos private der bruger deres hårdt optjente sparepenge, og derfor har et tættere forhold til bilerne? Som en anden skriver tror jeg at vi i fremtiden vil se mange flere nyere modeller i klubregi, i takt med at der kommer flere og billigere brugte biler på markedet. DLRK har efter min bedste overbevisning ingen politik om evolution eller revolution, men er alene styret af medlemmerne og den tid vi lever i. Selvfølgelig er der medlemmer der kun kan se Land Rover sjælen i de gamle modeller, men der er da også mange der har den modsatte holdning. Der er plads til alle for det er ikke modellen det handler om men mærket! Hvis du ønsker at klubben skal udvikle sig i den retning som du ønsker er det vigtigt at du selv deltager i møder og arrangementer..Det er nu engang den bedste måde at få indflydelse på. Man kan ikke forvente at en klub eller forening skal udvikle sig i en bestemt retning uden selv at deltage i arbejdet.
Men, som du kan se på tidliger svar på dine indlæg er der masser af folk derude med samme interresse som dig, så vejen frem må være at møde op til arrangementer, deltage aktivt i planlægning, banebygning komme med forslag osv.
Det er nemt at sidde bag skærmen derhjemme og ønske sig alt muligt men det kræver en større indsats end det.
Jeg kan da godt forstå at du ikke har set nogle Freelandere til DLRK arrangementer i de sidste par år, hvis du ikke selv har været der..!
Når jeg har lyst til at køre i terræn og møde andre LR tosser, så møder jeg op og deltager aktivt. Man behøver heller ikke at have en top tunet 90", gejlet med alverdens off-road udstyr til mange tusinde kroner, for at have en sjov dag i terrænet eller for at være velset af andre klubmedlemmer.
Mine ord til dig Tina er, let dig fra skærmen, sæt dig ud i Freelanderen og find et arrangement i din region. (eller andre for den sags skyld). Mød nogle af medlemmerne, snak med dem, påvirk dem, vis dem din bil, kik på deres og du skal se at der også er plads til dig og dine interresser!
Go´weekend.
Ole Pars, 3338
109" serie III ex.mil.