sv: sv: sv: Vores biler er pludselig blevet grønne. (07-09-2007 17:31:39)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
Hej
Jeg checkede lige, om mine oplysninger var korrekte, og det jeg fandt var meget tankevækkende. Det institut, som har lavet undersøgelsen, hedder CNW Marketing Research, Inc. og er ikke ejet eller styret af hverken olie- eller autoindustrien. Deres analyser købes hovedsagelig af offentlige myndigheder, og det er det, de lever af. På deres hjemmeside kan man finde forskellige svar på e-mails, der stiller en del kritiske spørgsmål til analysen. Det man især hæfter sig ved, er at analysen finder frem til, at en Hummer er mere "grøn" end en Toyota Prius, som er en hybrid-bil, hvilket vil sige, at den har to motorer, en (relativt) almindelig benziner og en batteridrevet. Mange miljøforkæmpere har betragtet netop Prius som en særdeles miljøvenlig bil. I et af svarene gives der eksempel på, at Priussen bl. a. opnår sine fine km/l tal, fordi den kører på særligt fremstillede dæk, som udmærker sig ved meget lav rullemodstand. Desværre holder disse dæk ikke særlig længe (i gennemsnit 16000 miles mod ca. 46000 miles for almindelige dæk på en Toyota Corolla). Hvis nu en Prius skal leve op til den fine benzinøkonomi, er det en forudsætning, at der igen monteres originaldæk på bilen, når det gamle sæt er slidt ned; analyseinstituttet finder, at dette er ikke særlig sandsynligt, men at ejeren nok vil vælge de billigere og mere holdbare standarddæk, jeg tror instituttet har ret...
En anden tankevækkende ting bliver ført på banen i et indlæg fra præsidenten for en amerikansk organisation, der hedder 60 Plus Association(!). Han har undersøgt, hvor Toyota får den nikkel fra, som de bruger i deres batterier. Nikkelen kommer fra Ontario i Canada. Her henter Toyota hvert år 1000 tons, som så bliver fragtet til Wales, hvor den bliver raffineret, derpå sendes den Kina, hvor den bliver omdannet til nikkelskum. Til slut sendes det til Japan til Toyotas batterifabrik. Altså noget af en tur (16000 miles) bare for nikkelen - hvor meget co2-udslip ligger der alene her? - men det er ikke det værste: stedet, hvor nikkelen hentes op af jorden i Ontario er VOLDSOMT forurenet (og det er nok ikke kun på grund af de årlige 1000 tons til Toyota!) det ligner efter sigende et månelandskab, faktisk i så svær grad, at NASA har haft deres astronauter der for at kunne træne i realistiske (måne)omgivelser...
Har princippet om dust to dust ikke meget for sig?
Venlig hilsen
Jørgen Lundrup