Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Røgen slap ud af starteren... (28-11-2007 18:04:45)
Peter Møldrup #7552, reg. ssj
Hej forum,
jeg har for nyligt erhvervet mig en dejlig 90" Defender fra 1985 med en fin lille 2,5l dieselmotor. Det er jo en sand fornøjelse at trille rundt i den, når man ellers er vant til en SIII fra ´75.
Nå, men jeg har et lille problem. I morges ville min fine "nye" bil ikke starte. Jeg forvarmede ca. 25 sek. som sædvanligt, men der skete absolut ingenting. Så blev mukkerten hentet frem fra carporten og starteren fik et forsigtigt lille dask. Jeg forvarmede igen i ca. 20 sek., drejede nøglen og så skete der noget mærkeligt: Starteren kørte rundt, som den skulle, men bilen startede ikke. Jeg slap nøglen men starteren kørte videre. Jeg tog nøglen helt ud af tændingslåsen, men starteren kørte videre. Hvordan den stoppede fortaber sig i morgendisen, da min hjerne på det tidspunkt kun kører på halv kraft. Een ting jeg dog husker ganske klart er, at da jeg kiggede ned i motoren, så jeg at røgen slap ud af starteren. Som alle jo nok ved, kører det meste elektriske på røg, og i det øjeblik det slipper ud, holder tingen op med at fungere. Dette er også tilfældet her, da min starter nu overhovedet ikke siger noget eller bevæger sig. Jeg har stået ude i regnen den sidste time og afmonteret starteren, og nu vil jeg så spørge alle jer, som ved så meget: Hvordan finder jeg ud af hvad der er galt? Jeg har prøvet at give starteren strøm fra et andet batteri, men der sker intet, og jeg er ikke sikker på, om jeg gør det rigtigt. Jeg har forbundet -polen på batteriet med den skrue på starteren, hvor stelforbindelsen normalt sidder. Med +polen fra batteriet har jeg forsigtigt rørt ved den skrue på solenoiden (tror jeg nok den hedder), som normalt har påmonteret det store røde kabel. Men som sagt sker der intet. Jeg håber at I kan give mig nogle gode råd, da jeg helst ikke vil bestille for flere tusinde kroner reservedele, hvis det så viser sig, at det bare er en lille ting til få kroner.


Med mange hilsner

Peter Møldrup
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "jerrycan"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.