sv: sv: sv: sv: Taber strøm (24-03-2008 22:39:13)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Sådan lidt enkelt forklaret - når regulatoren i generatoren "råber" på strøm er D+ næsten direkte forbundet med vindingerne - dvs at der kan løbe strøm fra D+ og mod minus. (stel).
D+ skal have strøm for at generatoren kan starte op. Når generatoren er startet leverer D+ strøm (som en mindre kopi til B+ - hovedudgangsterminalen fra generatoren)
D+ er koblet til ladelampen og bør således normalt kun spændingsforsynes når nøglen er slået til tænding - ellers vil der netop være et anseeligt stilstandsforbrug.
Der kan selvfølgelig også være tale om en intern fejl i generatoren.
Har du fastslået med sikkerhed at stilstandstabet sker gennem generatoren? Ellers fjern alle kabler til generatoren (med bilen slukket) og mål igennem efter tur hvorvidt der trækkes strøm gennem mulimeteret (indstillet på ampere). Derved har du mulighed for at fastlås fejltypen med større sikkerhed.