sv: sv: Uoverskulig hjemme-side !!!! (28-01-2009 11:29:23)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Kære Stefan.
Jeg har ikke tidligere blandet mig i diverse debatter vedr. gammelt contra nyt hjemmeside-layout. Og jeg agter heller ikke at gøre det yderligere, bortset fra med følgende ene tilkendegivelse; nemlig at jeg personligt bakker op om den nuværende hjemmeside-model (herunder med en forventning om almindelig, løbende vedligeholdelse og udbygning, indenfor det muliges begrænsning, når man taler frivilligt arbejde) som jeg synes, er både funktionel og overskuelig, og heldigvis ikke så fancy, at det gør noget.
F.s.v.a. dine oplevelser af tidligere at være blevet sablet ned m.m., så vil jeg sige til dig, at jeg ved at have fulgt de tidligere debattråde personligt har fundet, at hvad, der kunne være blevet til nogle meget nyttige og konstruktive debatter om fordele og ulemper, desværre hver gang er blevet spoleret temmelig meget af diverse temperamentsudbrud, hvoraf du forhåbentlig selv indser, at du må tage en stor del af disse på din kappe. Historikken er jo stadig tilgængelig for de, der orker at læse det igennem.
F.s.v.a. Nikolajs indlæg her synes jeg også, du transformerer en lidt for dramatisk opfattelse ind i hensigten blandt de, der har besvaret indlægget. Hvor i alverden finder du f.eks., at der skulle være blevet opildnet til noget, der bare kunne minde om lynchstemning? Det står simpelthen ikke at læse nogle steder, så hjælp dog med at holde benene på jorden i stedet for en accelering ud i noget, der kun kan gå galt nok engang.
Med dette indlæg frygter jeg lidt at få en spand af jeg ved ikke hvad retur. Men det må så tages med. Mit indlæg er imidlertid i sit hele klub-kammeratligt ment og henstillet. Det skal du vide. Der er jo ingen tvivl om, at du har både indsigt, forståelse og erfaring med mange ting. Men brug det dog konstruktivt. Så skal det nok komme til nytte på sigt.
Og til Nikolaj. Selv som helt ny - og du skal så absolut være velkommen - er det selvfølgelig tilladt (og for klubben også konstruktivt) at udtrykke, hvad man oplever. Men vær også meget gerne tålmodig og spørg dig lidt frem til at starte med. Hvad der er "gammeldags" er ikke nødvendigvis dårligt ;-) Og når du så har dannet dig lidt grundigere overblik gennem et stykke tid, så berig os hellere end gerne med dine indtryk. Så tager vi den derfra.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT