sv: sv: sv: sv: sv: Skoda Yeti (31-10-2009 14:58:15)
Ib 0219
Kan da godt være at Land Rover ikke har udviklet 4x4, eller det permanente 4-hjulstræk, men taler vi om masseproduktion til det civile marked var Land Rover først.
Dels med de allerførste Serie I og igen med Range Rover i 1970.
Land Rover er ikke den største aktør når vi taler bilproduktion, der er til dato produceret omkring 4.5 mill. biler der bærer navnet Land Rover eller Range Rover, men alligevel har Land Rover været først når det gælder udvikling eller implementering af ny teknik i 4-hjulstrækkere.
For blot at nævne det mest betydende er der det nævnte permanente 4-hjulstræk, skruefjedre, skivebremser, luftaffjedring, ABS-bremser, air-bags, varmetråde i forruden, aluminiumskarosseri, dieselmotor med direkte indsprøjtning og katalysator, chassisramme med deformerbare zoner, fuldt elektronisk styret 4-hjulstræk, elektronisk styret undervogn, Hill Descent Control, Steptronic-gearkasse, start/stop teknologi og Terrain Respons. F.eks kan man i dag købe alle de tyske 4-hjulstrækkere med Hill Descent Control og et par af de japanske mærker. Det kaldes bare noget andet, men det er et Land Rover patent.
For sjov skyld kan vi jo prøve at se om vi kan komme i tanke om hvad f.eks. de japanske mærker har udviklet af ny teknik når vi taler om 4x4 biler?? Selv GD'eren siges fra pålidelig kilde at have kopieret transfergearkassen fra en 90".
Så vi kan med sindsro holde fanen højt, når der er tale om udvikling af 4x4 biler. Land Rover lever i bedste velgående, berørt af finanskrisen som alle andre, men som det måske er bekendt er der givet besked om at sætte LRX i produktion, og så vil vi sikkert endnu engang se at Land Rover er i front når det gælder brugen af ny teknologi.
mvh
Ib 0219