Hej Alle
Efter de seneste roderi med min bremser på min Serie 2A 6cyl, så vil jeg dele et lille fif med jer.
Jeg ved der findes masser af andre fif såsom: at sætte lufttryk på beholderen, at være to, hvor den ene sparker pedalen i bund med stor kraft.
Den viste slange, med en cykelventil, der sættes på udluftningsniplen har virket for mig hver gang.
Se billedet:
Den korte slange momteres på niplen, den anden ende skal i en passende beholder.Den korte slange skal være så kort som vist, så luft m.m, hurtigst muligt kommer på den anden side af ventilen.
Det skal være en kugleventil, for at udluftningsslangen bliver siddende på niplen.
Min erfaring er at niplen skal løsnes og strammes netop så meget, at der skal trykkes ganske hårdt på pedalen for at trykke den i bund.
Der pumpes 4-6 gange og niplen strammes. Derefter næste hjul.
Med dette lille værktøj kan jeg udlufte alene, uden hjælper, ... også selvom min Serie2A er lavet sådan at udluftningsniplen sidder på den nederste af de 2 bremsecylindre i forhjulene.
Med Landrover hilsen
Jens Borchert Pedersen