118730:
sv: sv: sv: Gule ->Hvide plader, Disco 1 (04-01-2012 14:18:53) (svar på
118713)
Lars Nygaard #8835, reg. bhm (medlem) (
ip-adr: 212.242.251.113)
Var så lidt Allan, det du skal være opmærksom på, er faktisk ikke så meget nyprisen, det rykker ikke ret meget, om den hedder 550.000 eller 450.000 - det der for alvor rykker er, hvad den koster NU i forhandler pris - og der synes jeg, at kunne se, at dem jeg kan finde på bilbasen m.m. fra der omkring dit årstal, står meget godt mål med den pris SKAT har på deres hjemmeside. Men kan du finde tre fire stykker, forhandlerpriser, der står LAVERE, så tag en kopi af annoncen og send dem med som bilag, når du sender din anmeldelse om omregistrering ind til SKAT - husk også, at bilen skal igennem syn, fuldt monteret som hvidplade dyt, INDEN du omregistrerer hos SKAT, og at du i den forbindelse skal hive de gule plader af, og køre på prøveplader til syn... ak ja...det skal jo helst være lidt kringlet - sørg også for, at du har været forbi synshallen INDEN, gerne allerede nu, og hør dem, hvad du skal huske, altså hvad er KRAVET for at få bilen registreringssynet til hvide plader - typegodkendelse m.m men det burde være det mindste problem.
Endelig skal du huske, at du til hver en tid kan bede SKAT om et bindende svar på en evt. afgiftsberigtigelse. Der skal du igen bruge samme beregner, sende dem din udregning, og også gerne her dokumentere forhandlerprisen ud fra tre priser, du har fundet på nettet. Husk så også i den forbindelse, at SKAT kun accepterer ET bilag - alt skal altså samles i ET dokument - haha, skrev jo, det SKAL være lidt kringlet
Jeg sendte min forespørgsel på bindende svar på afgiftsberigtigelse i november - og jeg venter stadig - til gengæld er jeg nu TRE gange fejlagtigt blevet bedt om at foretage et indregistreringssyn, nu har de så kort før jul fået et svar på den anmodning fra færdselsstyrelsen, der giver mig medhold i, at det skal bilen ikke - så belav dig på tålmodighed, og skriv endelig igen herinde, hvis du oplever "underlige" svar fra SKAT - Nåja, og igen, uanset hvad man mener om systemet SKAT og deres motorservice, så er det jo ikke den enkelte medarbejder, der forsøger at ødelægge din dag, men systemet og deres kringlede regler, så hold god tone, smil i telefonen, hvis du ringer, og bær høflig i din korrespondance, om ikke andet, så tager de da ihvertfald ikke værdigheden fra dig, og en smilende SKAT medarbejder vil jeg altså hellere have en vurdering af, end en der er sur på forhånd
dyt, vink, båt båt og alt det der - fra Solskinsøen
Lars