125591:
sv: Nu forstår jeg ..destilleret vand på køleren .. (10-08-2012 22:26:23) (svar på
125556)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (
ip-adr: 188.114.147.10)
Det er lige mit ekspertiseområde, og principielt set har artiklen fuldstændig ret. I praksis vil en elektrisk korrossion i motoren dog være så forsvindende lille, at man aldrig på en bils levetid vil kunne se forskel.
I forhold til store køleanlæg, hvor man flytter kubikmetervis af vand på kort tid, og specielt hvis man samtidig bruger eksempelvis aluminiumskøleflader og kobberrør, vil dette have nogen betydning. Hvis en køleflade eksempelvis til et computerserverrum oveni er placeret, så eksempelvis et lyn kan ramme (således lynet ledes via vandet ind i serveren), så begynder det at blive meget vigtigt. Men dette er højteori og efter min mening kun vigtigt på meget store og meget dyre installationer. Selvom der er en minimal risiko for korrosion i min motor, da jeg har kobberkøler og alumotorblok, så lever jeg med denne risiko. Hvis man hypotetisk forestillede sig, at vandkanalen var den eneste vej til stel, så ville korrosionen være ret kraftig. Muligvis op imod et gram materiale pr. døgn. Men jeg tvivler dog på, at generator og starter vil virke på en motor, som ikke har ordentlig stel.
Stray currents eller vagabonderende strømme er reelle fænomener. Specielt i store industriinstallationer. De kan også forekomme i en bil, men hvis du har ordentlige stelforbindelser til dine elektriske apparater, er der intet at frygte.