134468:
sv: England (17-06-2013 09:05:24) (svar på
134465)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 83.92.187.18)
Hvorhenne i England? Der er meget at se. Selv skal vi til Peak-distrikt, Lake-district afsluttende med det store Land Rover show i Billings sidste weekend i juli.
Men der er rigtig meget at opleve i England, og Wales hvis du tager dem med. Masser af storslået natur, masser af gamle borge, smukke parker, veteranjernbaner, forskellige festivaler for hvad som helst, uanset hvad i interesserer jer for, så er jeg sikker på at det findes i England.
Tager i færgen til Harwich, er i jo tæt på Cambridge der nok er et besøg værd i sig selv, men nærved ligger det imponerende "Imperial War museum" i Duxford. Her er der en helt utrolig samling af engelske og amerikanske kamp-fly, og pæn samling militære køretøjer.
Der er jo også det historiske bilmuseum i Gaydon, hvor der også er historiske Land Rovers, og der er vist også et lille land rover museum og et experience-center, da det er her Land Rover har sit hovedkvarterer . Men jeg har hørt at der et stykke syd for London liggercet endnu størrer museum ejet af Haynes-Forlaget. Der er selvfølgelig også The Dunsfold Collection, men det er ikke et egentlig museum, men en privat samling, dog ganske imponerende, især fordi de har præstret at opkøbe eksemplarer af næste alle af fabrikkens prototyper. Samlingen udstilles ved enkelte lejlighed, datoerne må kunne findes på nettet.
Da vi var der i 2008 var vi jo på Eastnor Castle, der regnes for Land Rovers spirituelle hjemsted. Her ligger nogle af fabrikkens ældste tæstbaner og godsejeren (glemt hans navn) regnes som grundlæggeren af de engelske Land Rover klubber. Ligger nær Malvern syd for Birmingham. Meget smukt område. Der er også et experience-center så man kan faktisk komme ud at køre på "Holy ground"! Slottet er ind imellem åbent for besøgende og er såmænd et besøg værd også. Byen Malvern er i rigtig hyggelig lille by, hvor tiden står stille, og her bygger man Morgans i hånden som man altid har gjort. Da vi var der, var fabrikken åben for besøgende. Ikke så langt derfra ligger de sorte bjerge. Eller Black Mountains. Utrolig smukt område. Jeg fandt dem ikke, men der skulle være noge greenlanes åbne for motorkørertøjer.
Der er også en del "steamfestivals" i England, hvor man samles omkring gamle damp-lokomobiler. Disse steam-festivals, har vist udviklet sig til store veterantræf, med masser af gamle traktorer, lastbiler og nå ja Land Rovers. Ofte trukket bag en damplokomobil eller en gammel Scammel Blokvogn i en A-bar.
Så der er masser at opleve i England, hvad der revet "must see" afhænger helt af hvor og hvornår man er der, og hvad man drømmer mest om at opleve.
Mvh Niels