Jeg har to sæt dæk til min.
På landevej er det Sava 7½x16 varevogns-dæk som er rigtigt behagelige og billige i brændstof, og til offroad er det 235x Simex Extreme (Insa Turbo Special Track) som er et 80% offroad-dæk.
Det siger sig selv at sådan et "rutebilsdæk" ikke er lavet til offroad, men det er nu forbløffende hvor man kan komme frem alligevel. Så længe det ikke er fedtet mudder man skal igennem så står de ret godt fast. Der er helt utroligt mange kilometer i dem og så kan de pumpes til 45lbs uden problemer, hvilket betyder 11,5 km/l med diesel.
Det lange mønster gør at de er særdeles støjsvage.
Simex-dækket og dets kloner er vidt berømt som offroad dæk og du finder nok ikke noget bedre så længe vi ikke taler deciderede traktordæk.
Det er ikke et dæk man har lyst til at køre landevej med! Man kan vitterlig mærke hver enkelt knob ramme asfalten når man køre langsomt og når man kommer op i fart "synger" de ret meget.
Jeg har kørt et par vintre med dem på landevej også. Her med skruepigge og det fungere relativt godt og noget bedre end lameldæk både i sne og på is.
Begge dæk er i den billige ende (hvis du vælger Insa klonen) og med en værkstedsdonkraft tager hjulskift ikke mange minutter når man skifter mellem hverdag og fest :-)
Så mit råd er at have to sæt dæk istedet for et sæt der er halvdårlige til det hele.
Hilsen
Jens