148000:
sv: sv: sv: Oasen 2-2015 (08-03-2015 15:38:19) (svar på
147999)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 212.242.246.166)
Til generel info kan det oplyses, at distributionsproblemerne ved de to seneste Oasen ikke har samme årsag:
1) Ved Oasen nr. 1-2015 skyldes problemerne, at adressefilen efter "vaskning" hos Distribution Plus blev håndteret forkert på trykkeriet, så knap 200 adresser blev indlæst dobbelt. Det betød, at adresseringsmaskinen løb tør for blade, inden alle adresser var påtrykt.
Trykkeriet har påtaget sig ansvaret for fejlen og holdt klubben skadesløs ved dels at trykke de manglende blade uden beregning og desuden betale de ekstra portoomkostninger.
2) Ved Oasen nr. 2-2015 skyldes problemerne, at der ved upload af adressefilen til den maskine, der adresserer bladene efter trykning, opstod "hakker" i overførslen, så et mindre antal medlemmer har fået to eksemplarer. Der er ved sammenligning af den oprindelige adressefil og den beskadigede fil i adresseringsmaskinen ikke konstateret manglende adressering. Dvs. der er adresseret flere blade end der var på den oprindelige adressefil. Dermed burde ingen medlemmer være blevet snydt.
Alle blade blev rettidigt indleveret til Post Danmark fredag 27/2. For såkaldt "Sorteret Magasinpost" gælder, at Post DK har 1-4 hverdage fra indleveringsdagen til at omdele bladet - dvs. senest torsdag 5/3. At der stadig er medlemmer, der endnu ikke har modtaget bladet, er naturligvis beklageligt men kan ikke bebrejdes trykkeriet. I denne tråd er det hovedsaligt fynboer, der endnu ikke har modtaget bladet, så noget kunne tyde på, at Post Danmark har et lokalt problem i dette område.
Såfremt trykkeriet kommer på sporet af yderligere problemer/årsager omkring distributionen af Oasen, skal jeg gerne give informationen videre.
Mvh.
Mikael
Oasen-redaktør