148417:
sv: Bagtøj (01-04-2015 00:08:45) (svar på
148395)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 188.176.28.59)
Hej Thomas,
Nu kommer det for det første til at komme an på hvad du mener med at 'diffet er stået af', dvs. hvilke dele er det der er døde i diffet etc. Hvis man meget groft skal inddele en Salisbury aksel i nogle hovedkomponent grupper kan man tale om 'krone- og spids-tandhjulet', 'differentialeklumpen' og 'diverse lejer, pakninger, shims mm'
Jeg går ud fra at vi er ude over en alm. renovering af differentialet, hvor tandhjul/klump bibeholdes, men hvor lejer, pakninger mm udskiftes. Spørgsmålet er så bare om det er klumpen eller kron/spids, eller begge dele der er færdigt...
Ashcroft transmission, som der foreslåes, er kendt for meget der har med transmission på Land-Rovere og gøre, dog med undtagelse af Salisbury differentialerne. Hvorfor han helt har valgt at gå uden om disse skal jeg ikke kunne svare på, men besøger du hans hjemmeside finder du rigtig mange gode ting - bare ikke Salisbury dele.
Et hurtigt tit på onkel Paddock's hjemmeside gav det samme resultat. De sælger renoverede rover-diff, men ikke salisbury.
En original salisbury differentiale klump vil formentlig være til at opdrive hvis man gør sig lidt umage, men prisen tør jeg kun gisne om - og billig tror jeg ikke den er. Det samme gør sig gældende for kron/spidshjuls sæt.
Nu ved jeg ikke hvad du forventer at skulle bruge bilen til, men i min optik vil et spærredifferentiale i bagen af en 110'er være en kæmpe forbedring, hvis man til tider forventer at komme uden for alfa-vej. Hvis du ønsker fuldt kontrollerbart spær, er ARB efter min viden den eneste mulighed. Hvordan levetid på en sådan enhed i forhold til alm. originalt differentiale er har jeg ingen anelse om, men det var den rute jeg selv ville gå i din situation (med mit kørselsbehov). I tilfælde af du går ARB vejen, skal du være sikker på at dit kron/spidshjul kan genbruges fra din nuværende aksel, eller i værste fald skal du ud og finde et nyt sæt. Det er ikke inkluderet når man køber en spærredifferentiale klump...
Håber mit besyv kan bruges :)