tilbage

Land Rover Forum  

Index
151991: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 12:24:22)
lars mondorf (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.199.32.151)
Er ved at montere et blanking kit på min TD5, sættet består af blændplade på udstødningsmanifold-siden (logisk) samt et gennemføringsrør uden sidetilgange af overføringsrøret og selve EGR-ventilen.
Man må formode, at konstruktørerne af sættet har tænkt tingene igennem, men jeg har dyb respekt for alt hvad der kommer ledninger og slanger ud af på TD5.
Spørgsmål : Når EGR-ventilen fjernes kommer ECU så til at mangle informationer den skal bruge til alle mulige andre justeringer ? Det er trods alt en computer, shit in - shit out.
Spørgsmål 2 : hvad om man udelukkende monterer blændpladen på udstødningsside, og lader EGR-ventildelen sidde. Hvad sker der så ? hvis der ikke kommer udstødningsgas til den, men udelukkende kold indsugningsluft laver den så overhovedet noget, der gør at den ikke bare kan blive siddende ?
Index
151992: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 13:05:29) (svar på 151991)
Ole Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.199.173.208)
Brug lige 5 min. på internettet... så har du alle svarene - emnet egner sig bedst til one-on-one sit. ikke åben forum - er du i gang med at modificere... uden grundlæggende viden... så lad vær - elller opdater din databank...
Index
151994: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 16:42:52) (svar på 151992)
lars mondorf (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.199.32.151)
det var sgu da et sært indlæg. man SKAL jo ikke svare hvis man ikke har lyst
Index
151995: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 17:09:50) (svar på 151994)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.59.11.31)
Nu er Oles svar jo "et diskret vink med en vognstang" Omtalte indgreb er ikke tilladt; Td5 er typegodkendt i hht euro2 ell. 3, hvor en EGRordning indgår, så derfor brud på lov og orden, som DLRK tager afstand fra. Ikke mindst i disse "Volkswagen" tider. EGR er monteret for at nedbringe NOXerne.
Index
151997: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 18:01:43) (svar på 151995)
Tøt Michael #6744, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 109.57.158.37)
Hej Lars

Jeg har bare monteret det, og det har ikke givet nogen problemer..så ingen justeringer ;-)

mht spørgsmål 2.. hmm.. det tager altså kun 5 min mere at flå den af, så det ville jeg gøre hvis jeg var dig..



mvh Tøt
Index
151998: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 18:25:41) (svar på 151997)
Ib Hammer #0219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.113.30)
Ved godt at dette sikkert bliver opfattet som et surt opstød - men dette er Land Rover klubbens officielle ansigt udadtil og så er det måske ikke så velplaceret at fortælle om at man bare kan forurene og snyde så meget man lyster i håbet om at det nok ikke bliver opdaget.

Alt andet lige er det en lidt spøjs indstilling at have, fabrikkerne gør hvad de kan for at nedbringe forureningen fra biler og så mener man bare at det skal man da bare se stort på og ændre på tingene så man forurener mere end nødvendigt.

Er det det ansigt vi vil give af klubben her på Forum ???

mvh
Ib 0219
Index
151999: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 18:37:48) (svar på 151998)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Enig med Ib!

(og hvis man endelig skal tilsidesætte div regler, så er det sjældent klædeligt at skilte med det. ;) )

Mvh Niels
Index
152000: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 19:18:44) (svar på 151999)
Kim Sørensen #9221, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.157.249.150)
Det er uansvarligt at forurene mere end man må, og at man så tilmed skilter med det, ja det kan undre.
Nu står medlemsstatus som "ukendt", så det er vel ikke klubbens ansigt udadtil, så skal Forum lukkes af så kun medlemmer kan skrive osv.
Index
152001: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 19:51:23) (svar på 152000)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.20)
Ups, Lars Mondorf...

det var ikke et det bedste indgangsspørgsmål, du stillede...

Men prøv at kigge her: https://landberg.dk/bell-add-egr-rens-p839

Det skulle løse dit problem med EGR-ventilen på lovlig vis!

Jeg er naturligvis 100% enig med Ib Hammer: websitet er klubbens ansigt udad til...

Og Forum må ikke bruges til ulovlig informationsformidling... se lige retningslinjerne for brug af
Forum.




Index
152003: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 20:35:17) (svar på 152000)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.59.176.136)
Det der miljø er jo en mærkelig størrelse. Ja man skal som udgangspunkt ikke forurene mere end højst nødvendigt.

Så vidt jeg er orienteret så er EGR-ventiler 'opfundet' i kampen for at nedbringe NOx, tilsyneladende samtidig med at et partikelfilter er med til at øge NOx. For at nedbringe NOx, er man nød til at få død luft i motoren, hvilket så gør at vi ikke får den fuld udnyttelse af brændstoffet.

Så alt det husker vi næste gang at vi tager vores tøj på der er produceret i Fjernøsten og sejlet hertil. Tomater/jordbær der kommer gasset fra Sydeuropa i lastbiler.
Lige om lidt er det jul og vi skal have flæskesteg fra danske grise der er kørt til Tyskland for at blive slagtet og så derefter er returneret til et supermarked nær dig.

Man kan spørge sig selv, er det uansvarligt at forurene mere end det man må, eller er det uansvarligt at forurene mere end det er nødvendigt?

Og ret beset bruger bilfabrikkerne vel ikke flere ressourcer end de er tvunget til af myndighederne for at nedbringe forureningen.

Gud jul
Index
152004: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 21:24:46) (svar på 152003)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Mener det var på motorhistorisk generalforsamling at jeg hørte at der føde ca 3500 mennesker i Europa pga partikelforurening. 3500 om året! Så måske det der begrænsning af partikler ikke er så tosset alligevel?

Men selvfølgelig, det er ligesom global opvarmning og tobaks skadelige virkninger og den økonomiske krise bare noget nogen har fundet på. ;)

Mvh Niels
Index
152009: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (13-12-2015 11:32:31) (svar på 152004)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.59.176.136)
Tjo... Niels, nogen påstår at der dør op mod 5.000 mennesker på de danske sygehuse om året, pgra. fejlbehandling eller som det kaldes utilsigtet hændelser. Hvis det er rigtigt, så syner 3.500 personer i Europa ikke af ret meget.

Reelt er vores største miljø udfordring, befolkningstilvæksten på verdensplan.
Index
152010: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (13-12-2015 12:17:59) (svar på 152009)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Jeg huskede forkert. Det er næsten estimeret 288.000 på europæisk plan. De 3500 er bare i Danmark

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-720-7/html/kap06.htm

Koncentrationen er højst i byerne og en stor del af partikkelforureningen kommer fra køretøjer især ældre køretøjer der ikke opfylder nyere EU-krav

Men du har ret Eddie, lad os sk''e på statestikker og anden kedelig data, det går jo nok, ikke sandt?

Mvh Niels
Index
152005: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 21:37:02) (svar på 152003)
lars mondorf (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.199.32.151)
Av min arm, der kom lugtesaltet frem fra skuffer og skabe rundt omkring. Så forstår jeg bedre den første, lidt afmålte besvarelse der kom. Godt så, det er altså en ulovlig konstruktiv ændring. Så er det ikke just en særlig velvalgt forbedring op til et periodisk syn.
Projektet aflyst, en frafalden tilbage i folden og vel dermed egentlig en fjer i hatten til Forums rolle som Moralens vogter.
Jeg mener nu at jeg, uden at skulle anstrenge mig synderligt, kan huske at have læst adskillige tråde omhandlende div komfortable side- om- og genveje til dydens smalle sti, som en naturlig del af et levende og veloplyst forum, så bestyrtelsen forstår jeg ikke helt.
Well gentlemen, I stand corrected. Har tillige fået svar på begge spørgsmål plus bonus-info.
Og det er jo hele tre ting.....Bukker og takker
Index
152006: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (12-12-2015 23:22:17) (svar på 152005)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.66.25)
Måske skulle vi lige repetere omkring EGRanordningen- den er ikke aktiv ved kold motor, ej heller ved motor i tomgang op til et bestemt omdrejningsantal, heller ikke ved høje motoromdr. Ideen er at nedbringe forbrændingetemperaturen og dermed nedbringe udledning af NOXer også kaldet kvælstofilte. Når kvælstofilter kommer i kontakt med atmosfærisk luft, dannes kvælstoftveilte, som irriterer lunger, når det indåndes. Den egentlige fare, motormæssigt, er tilkoksning, som gør at EGRventilen ikke lukker under ovenstående forhold. Kan afhjælpes som Paul anviser.

Index
152007: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (13-12-2015 06:55:05) (svar på 152006)
lars mondorf (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.199.32.151)
Hej Verner. Tak for det. Jeg har ikke noteret mig at have EGR-ventil problemer, men hvis du skriver, at den blander sig varieret fra tomgang, over middel omdrejningstal for siden at fade ud ved høje omdrejningstal spekulerer jeg på om den tøven i acceleration jeg af og til oplever, og har forsøgt at afhjælpe ved at smøre og motionere turboens vakuumdåse, og rengøre ECU-stik for motorolie i virkeligheden kunne skyldes en tilkokset EGR-ventil.
Værd at forsøge med en rens, og sammen med et nyt fuel-filter og en gang dyserens måske ligefrem vejen til en pænere røggasmåling.
Kigger på det.
Index
152008: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: egr blanking kit TD5 (13-12-2015 10:04:26) (svar på 152007)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.20)
Om servicerens kan du læse i Oasen 02/2015