157670:
OT: Højttalerens opfinder mm. (22-08-2017 20:51:33) (svar på
157666)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (
ip-adr: 188.176.250.54)
Med udpræget risiko for, at der går Lille Nørd i det.... (derfor OT)
Du har ganske ret, Verner. Peter Laurids Jensen var lærling hos Valdemar Poulsen, der jo bla. opfandt 'telegrafonen', der dannede grundlag for båndoptageren og, sammen med P.O.Pedersen også 'buesenderen', der revolutionerede telekommunikationen i starten af forrige århundrede. Eksperimenterne fandt sted i Lyngby netop der, hvor Lyngby Radio er placeret i dag efter P&T overtog radiostationen.
En anden Poulsen - Arnold Poulsen opfandt sammen med Axel Petersen det første 'Petersen og Poulsen tonefilmssystem', der kunne afspille lyd synkront med film. Systemet havde offentlig premiere i Palads, København i 1923. Der er et eller andet link fra Petersen og Poulsen til Ortofon i Nakskov, men her løber min hukommelse altså tør.
Peter L. Jensen flyttede rigtigt nok teltpælene til USA i en alder af 23 år udsendt af Valdemar Poulsen, dannede så eget firma sammen med en kompagnon, Pridham og præsenterede den dynamiske højttaler offentligt første gang i 1915. Eventen må have været ganske spektakulær, da der angiveligt var 75.000 tilhørere samlet for at lytte til julesange over højttalersystemet kaldet 'Magnavox'.
100 året for begivenheden blev forøvrigt fejret og Peter L. Jensen hyldet ved en større event i min egen by, Lydens By - Struer i efteråret 2015.
/Jens