162996:
TD5 90' - Periodisk startproblem (11-04-2020 18:11:43)
meg Duroux #9924, reg. njyl (medlem) (
ip-adr: 185.125.226.10)
Hej Alle,
Vi købte en TD5 '90 årgang 2000 sidste efterår og fik lavet en del på autoriseret værksted - herunder 3 nye dyser og eftersyn af hele brændstofsystemet med skift af diverse dele. Senest har den været på andet værksted som tryksatte hele brændstofsystemet for at se om der var lækager - men ingen fundet.
Problemet er at den starter rigtig fint første gang - uanset temperaturen eller antal dage siden sidste kørsel. Motoren går igang lige med det samme når den er kold. Når man så vil starte igen - uanset om det var en kort tur til Brugsen eller længere udflugt - så er den noget mere tøvende med at gå igang. Nogle gange uden de store problemer og andre gange kan man lade starteren køre i 20-30 sekunder og så går den igang.
Når man drejer nøglen og forvarmer, så høres tydelig hylen/hvinen fra brændstofpumpen. Denne aftager så efter 10-20 sekunder, men forsvinder ikke helt.
Vi har haft lidt held med at lade pumpen køre - dvs. vente med at slå motoren igang længe efter at indikatoren for forvamning er slået fra, men det er ikke en garanti for umiddelbar start.
Det mærkelige er, at efter seneste tur hos mekaniker - som tryksatte brændstofsystemet, så stoppede problemet - De efterfølgende 5-10 ture startede bilen uden problemer uanset hvor lang tid vi havde kørt siden første igangsættelse. Teorien var derfor at tryksætningen havde fjernet en barriere i brændstofsystemet. Den kraftige hylen fra brændstofpumpen var også ophørt. Men nu er problemet med at den ikke vil starte særlig villigt efter første igangsættelse kommet tilbage - og ligeså er lyden fra brændstofpumpen - den synes faktisk at være intensiveret.
Når motoren først er igang kører den rigtig godt :)
Nogen gode ideer til problemløsning?!
Bh, Meg & Morten