tilbage

Land Rover Forum  

167381: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 11:57:06)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Egentligt kører motoren super godt - den springer i gang efter 10-20 tørn når det er koldt og ellers spinner den som en "kat".

Det trælse er at når det bliver koldt vil den bare ikke springe i gang med det samme som den gør på andre mere varme tider af året.

Jeg har gjort følgende:
- Skiftet MAF = ingen ændring
- Skiftet alle rør til luftindtag = ingen ændring
- Skiftet flammeskiver og o-ringe i dyserne => ingen ændring
- Tjekket olie i ledningsnettet hvor der er minimal med olie => renset stik og ledning (så godt man nu kan gøre dette)
- Skiftet ledningsnet til dyserne => ingen ændring
- Tjekket olie i ledningsnettet flere gange efter ovenstående udskiftet ledningsnet uden at ny olie dukker op
- Skiftet brændstoffilter og holder => ingen ændring
- Gløderørslampe lyser kortvarigt i varmt vejr og noget længere når det er koldt
- Tjekket forvarmer-relæ og om der er spænding ud til gløderør hvilket virker helt fint.
- Tjekket modstand i samtlige gløderør og skiftet de 2 der var i stykker => ingen ændring
- Udlæst NanoCom hvor der ikke er fejl andet end AirCon (findes ikke i bilen ud over manuelt nedrullede ruder)

Jeg har læst mig til følgende tjek, men nu begynder det at blive "besværligt" = dyrt ...
- Udskifte crank sensor
- Udskifte startmotor hvis den støjer
- Udskifte brændstofpumpen i tanken
- Udskifte brændstoftrykregulatoren
- Udskifte ledningsnet med olierester
- Udskifte ECU

Hvad gør en klog her? Please, kun seriøse svar

167382: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 13:02:43) (svar på 167381)
Jens Kjøller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.202.137)
Hvilken olie bruger du i motoren?
Bedste LR-Hilsner
Jens
167383: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 16:57:12) (svar på 167382)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
5W30 Jens
167384: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 16:58:34) (svar på 167381)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Glemte at skrive at jeg også har skiftet startbatteri uden at det gjorde en forskel
167385: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 17:13:17) (svar på 167384)
Jens Kjøller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.202.137)
Hvor langt har motor kørt...?
bedste LR-hilsner
Jens
167386: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 19:39:42) (svar på 167385)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Jens, den har kørt ca. 210.000 miles og passet af først British Telecom og derefter undertegnede
167387: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 19:56:34) (svar på 167386)
Claus Vogter (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.62.117.149)
Helt sikkert starteren.
167388: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 20:14:50) (svar på 167387)
Kenneth Poulsen #435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.133.114)
Claus, du mener, at starteren slidt, så den ikke har Umphf nok til at drive motoren hurtigt nok rundt, så den starter?
Hvis du mener det, så er jeg enig.... :)
Mvh
Kenneth Poulsen
167389: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 20:19:55) (svar på 167387)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Okey Claus. Du tænker den er slidt op selvom jeg har skiftet indmaden i relæet for et års tid siden?
167390: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 20:35:41) (svar på 167389)
Jens Kjøller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.202.137)
relativt mange km...
Har du mange koldstarter...?
Eller starter du kold motor og kører langt hver dag...?
Og hvad er koldt for dig,din motor?
Bedste LR-Hilsner
Jens
167392: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 21:14:41) (svar på 167390)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Kold start hver dag, men altid lange ture i forbindelse med start.
Når temperaturen falder til 5-7 grader begynder problemerne at opstå
167394: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 21:40:03) (svar på 167392)
Jens Kjøller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.202.137)
Ok,jeg troede du mente minusgrader...
Tjek startermotor som de andre nævner...ikke helt urealistisk at Lukas har en finger med i spillet...Stelforbindelser på en LR er fast arbejde...
God jagt og god svinghjul...
Bedste LR-Hilsner
Jens
167401: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (23-12-2021 13:48:55) (svar på 167387)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Ny starter bestilt selvom den virker til at have okey med kraft og omdrejninger
167443: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (09-01-2022 17:56:45) (svar på 167387)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Startmotoren er nu udskiftet og det var desværre ikke der problemet skulle findes.
167391: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 20:44:41) (svar på 167381)
Preben Olsen #6015, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.62.117.184)
Prøv at tage et kraftigt startkabel fra minus batteri til stel på start, har før oplevet at stelkabeler er gået døde, kontroller også +
167393: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 21:17:40) (svar på 167391)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Det er planen at prøve dette i morgen.
Jeg har tjekket modstanden mellem forskellige steder og umiddelbart ser det fornuftigt ud. Måling er mellem minusbatteripol og forskellige steder stel-steder dog ikke direkte på starteren.
167395: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 21:53:19) (svar på 167381)
Ole Rasmussen #2919, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 178.21.253.0)
Når du sætter tænding på uden at starte, kan du så høre brændstofpumpen og bliver lyden anderledes efter nogle sekunder?
167396: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 22:04:47) (svar på 167395)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Jeg kan fint høre brændstofpumpen og ja, den ændrer sig efter få sekunder til at blive mere "rolig" og mere lydløs
167397: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 22:23:10) (svar på 167396)
Ole Rasmussen #2919, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 178.21.253.0)
Hvis brændstofpumpen bliver mere lydløs, så er der en utæthed i systemet, hvor der kommer luft ind når den står stille.
Startproblemet skyldes ikke kun temperaturen, men at den starter dårligt på luft.
Prøv at sæt tænding på. Vent nogle sekunder. Sluk. Sæt tænding på og vent 3 sekunder og start så. Jeg vil gætte på at den starter nemmere.
Det er en meget lille utæthed. En slangesamling, brændstoftrykregulatoren, kobberskiver (dem havde du skiftet), brændstoffilteret (jeg har oplevet at have et micro pore-rust-hul i siden af brændstoffilteret).
Næste skridt kunne være at prøve brændstoftrykregulatoren.
Nu ved jeg ikke hvad du betragter som dyrt og besværligt, men for mig er det overkommeligt.
https://www.ebay.de/itm/124066797477?hash=item1ce2f517a5:g:DacAAOSw-Q9hFAbA
Det er selvfølgelig afhængig af hvor og hvordan man køber ind, samt hvad man kan lave selv.

Hilsen
Ole
167398: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (22-12-2021 22:44:18) (svar på 167397)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Der er ingen ændringer selvom jeg kører pumpen f.eks. 3 gange igennem - det starter den ikke bedre af. Pumpen står ikke stille på noget tidspunkt, den larmer bare mindre efter få sekunder. Jeg kan jo ikke udelukke at det er luft der er problemet, men min antagelse er at det burde være det samme om det er sommer eller vinter (varmt eller koldt i vejret). Det er kun når det er koldt jeg oplever problemet. Når vi kommer til foåret/sommeren forsvinder problemet igen. Skrevet på en anden måde - det er nu jeg skal fokusere på at fejlrette så jeg hurtigt kan konstatere at det kommer til at virke.

Tak for linket ... jeg troede man skiftede hele unit'en til trykregulatoren og det koster altså lidt basører.

Jeg regner med at lave det meste selv, men det kan jo hænde jeg kommer til kort.
167399: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (23-12-2021 08:59:38) (svar på 167398)
Jens Kjøller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.202.137)
de dage ,den havde svært ved at starte og det var koldt,lagde du mærke til om det var fugtigt i vejret også...?
vh Jens
167400: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (23-12-2021 09:29:04) (svar på 167398)
Ole Rasmussen #2919, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 178.21.253.0)
Har du målt eller sammenlignet med en anden Td5, hvor hurtigt den startmotoren tørner motoren? Omkring 250 rpm efter hukommelsen.
Har du målt brændstoftrykket til dyserne? Skal være omkring 4 bar.
Opfører den sig normalt. På den måde at når det er koldt, så kører den hurtigere i tomgang indtil motoren bliver lun og så går den ned på "normal" tomgang?
Viser instrumentet der viser motortemperaturen rigtigt? Driftvarm er lige til venstre for midten.
Gør det nogen forskel om du starter med stikket til kølevandstemperaturføleren pillet af?
Den giver mere brændstof når den starter kold. Det kræver at temperaturen bliver målt nogen lunde rigtigt.
Går den ujævnt lige i starten nu hvor det er koldt, som tegn på at gløderørene virker? Der er jo kun gløderør på de 4 cylindre.
Gør det nogen forskel om du starter med stikket til luftmassemåleren pillet af?
167402: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (23-12-2021 13:58:25) (svar på 167400)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
- Nej jeg har ikke en anden Td5 motor at sammenligne med og dermed ikke testet.
- Jeg har ikke tryk-udstyr til at måle brændstoftrykket og derfor nok lidt udfordret der.
- Når den endelig kommer i gang kører motor med lidt højere omdrejninger det først ca. 1 minuts tid hvorefter omdrejningerne falder lidt. Motor går som jeg oplever det overhovedet ikke ustabil.
- Når motor er driftvarm viser måler fint temperatur lidt til venstre fra midten.
- Ingen forskel på om indsugningstemperaturføleren er tilsluttet eller ej
- Ingen forskel på om MAF sensor er tilsluttet eller ej
- Hov ser at jeg også skulle prøve med kølevandsføleren dekoblet (må prøves senere)
167403: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (23-12-2021 20:02:32) (svar på 167402)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.62.116.13)
Vil nok sige, Td5-starteren er ikke just kendt for et langt og virksomt liv, så skift af den er nok et godt bud, især på baggrund af kørte miles/km. Kommutator/ kobberbane på starteranker er sikkert sortbrændt og isolerer kullene.
(Nippon)Denso-starter, som monteret fra fabrikken, er den mindst ringe.
I den billige ende, prøv at undlade at træde på speeder når nøgle drejes til start.
Som test, byt glødetrådsrelæ ud med relæ fra ABS-pumpe, de er ens, kan være kontaktflader i
forvarmningsrelæ er brændt, evt byt-til-nyt.
167404: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (24-12-2021 08:44:04) (svar på 167403)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Tak Verner,

Jeg har allerede bestilt en ny starter og tager det som det første "billige" skridt i retningen af at få løst denne udfordring.

Jeg testede i går relæet med gløderør ude og det blev rødglødende i løbet af ganske få sekunder. Tænker du at relæet er et der alligevel vil være godt at få skiftet?
167406: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (24-12-2021 17:26:22) (svar på 167404)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.62.116.13)
'if it ain't broke, don't mend it' skift starteren og se om det er løsenet på de jordiske problemer.
Starteren til Td5 er gearet og udstyret med et mindre anker, der gør at starteren er lettere, til gengæld løber ankeret hurtigt rundt og kul og kobberbane slides hurtigere.
---- og ellers en god og fredfyldt jul til Forums følgere og brugere ;o)
167411: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (28-12-2021 23:28:54) (svar på 167406)
Lars Duelund Andersen #9152, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 85.203.147.195)
Har du kontrolleret stelledningen fra batteriet.
Sæt et multimeter på starterens stel hus og den anden ledning på batteriets stel ledning. Når starteren turnes måles spændingsforskellen på minus ledningen, den bør ikke være på mere end 0,2-0,4v. det samme gøres for plus ledningen, hvis der er 0,5v eller mere bør ledningen skiftes. bemærk der kan være 2 stelledninger en fra batteriet og over på rammen, og et fra rammen og over på motoren begge kan være halvdårlige.
167412: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (29-12-2021 07:49:29) (svar på 167411)
Jan Jeppesen #9031, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.27.217.252)
Hejsa,

Jeg kan godt se du har tjekket forvarmer relæet, jeg læste en længere tråd på LR UK forum hvor der er en der virkeligt når at skifte alverdens ting, og ender så ud med at skifte de 4 relæer der sidder under sædet og så er det løst.

Tråden til den reservedels udskiftning er her https://www.lrukforums.com/threads/td5-cold-start-problem.119247/

Hvis du ikke magter hele historien og bare vil til der hvor det virker, kommer det med relæerne fra indlæg #51

-
Jan
167444: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (09-01-2022 19:11:21) (svar på 167412)
Christian (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 5.103.47.48)
Hvis det er luft i systemet, som det måske godt kunne tyde på, så er en af td5 motorens problemer at dyssernes o-ringe med tiden ikke slutter helt tæt. Disse kan skiftes rimeligt nemt og koster ikke meget mere end 100kr.
Det kunne måske også forklare hvorfor det er et problem i koldt vejr.
Håber det lykkes for dig... det er damn irriterende, når bæstet laver ballade.
Knæk og bræk.
Mvh
Christian
167661: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (01-05-2022 12:48:47) (svar på 167444)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.69.156)
Christian ... Jeg har skiftet flammeskiver og o-ringe uden nævneværdig ændring
167446: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (09-01-2022 20:54:15) (svar på 167406)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Verner ... starteren er udskiftet, men det hjalp ikke
167447: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (09-01-2022 21:35:26) (svar på 167446)
stephan (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.49.45.212)
Hejsa,

Jeg tror du skal se lidt på dit rail tryk, samt tryk sensor der.
Der skal et givent tryk på din rail, før at dyserne laver indsprøjtning. Der er sikkert kloge folk herinde, som ved, hvor højt det skal være.
Du kunne måske også lave en simpel læk olie test på dyserne, og se om der bare suser diesel forbi?
167491: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (19-01-2022 07:11:45) (svar på 167447)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.70.162)
Ok Stephan, men hænger det sammen med at der er forskel på om det er koldt eller varmt hvor startvanskelighederne er når det er koldt?
167493: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (19-01-2022 20:16:03) (svar på 167491)
Preben Olsen #6015, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.49.45.14)
Hej har ikke meget forstand på td5, men har oplevet fra andre motorer at dyser bliver testet ved ca. 20 grader og virker perfekt , men ved 5 grader og under ikke kan lave et perfekt spøjtemøster, så måske prøve at tage dyserne ud og prøve at start og se hvordan de virker om det kan være det
167513: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (30-01-2022 17:05:49) (svar på 167381)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.69.156)
Brændstoftrykregulatoren er nu udskiftet uden at det blev nævneværdig bedre af det.
Næste udskiftning bliver krumtapføleren /crank sensor
167514: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (31-01-2022 08:29:58) (svar på 167513)
Kaj Juel Hansen #1942, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.117.82)
Hej
Nu kender jeg ikke en TD5, men en hvilken som helst anden motor
med Bosch Common Rail system er tommel finger reglen den at
når den ikke kan startes så skift Krumtap sensor og Knast sensor.
167558: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (18-02-2022 15:58:31) (svar på 167514)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.69.156)
Hej Kaj,

Den kan godt starte, men i koldt vejr skal der nogle omdrejninger til før den springer i gang.
167592: sv: sv: sv: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (05-03-2022 00:59:37) (svar på 167558)
Martin Schade Kissow #9089, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 109.109.87.151)
Har du fundet en løsning på problemet?
167662: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (01-05-2022 13:03:04) (svar på 167381)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.69.156)
Nu har jeg skiftet ledningssystemet og det tegner til at de udfordringer med en motor der bare ikke ville reagere på at forsøge på at starte nu er fikset. Alle advarselslamper i instrumentbrædtet er igen funktionsdygtige.
Det virker til at den et gang imellem forsøger at springe i gang og nu hopper jeg tilbage til at der er luft i brændstofsystemet.
Der er 11 koblinger der alle virker til at der ikke kommer brændstof ud. Ved utæthed burde der vel komme brændstof ud oder was?
Jeg synes det er svært at høre om der er luft i systemet f.eks. når man lytter ved trykregulatoren. Når brændstofpumpen har stået stille et lille stykke tid kan den godt lyde lidt anderledes i starten, men det bliver ret hurtigt jævnt i lyden. Jeg synes jo egentligt at det lydmæssigt virker okey.
167730: sv: TD5 har startvanskeligheder når det er koldt (25-05-2022 17:25:55) (svar på 167381)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.208.69.156)
LØSNING:
Motor manglede kompression, havde 10 bar nok til en benzinmotor og skulle nok nærmere have haft 25-28 bar. Motoren er slidt op og er nu udskiftet og bilen er kørende igen.