tilbage

Land Rover Forum  

Index
169152: Sidste mand slukker og lukker. (25-11-2023 10:10:55)
Ib Hammer #219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 2.109.66.6)
Et kapitel i den danske Land Rover historie står foran sin afslutning. Land Rover Experience Centret på Tirsbæk vil i slutningen af marts måned 2024 byde de sidste gæster velkommen.

I 2024 går Centret ind i den 25. sæson. Lead instructor og daglig leder Janni Grensteen ville samtidig kunne fejre sit 20. års jubilæum på Centret.

Men vi har valgt ikke at forny samarbejdsaftalerne med Land Rover Ltd. England og den danske importør British Car Import, lige som aftalerne med Centrets øvrige instruktører ikke vil blive fornyet.

Flere sammenfaldende faktorer har ført til denne vidtgående og kedelige beslutning. Noget af det, der har vejet tungt, er bl.a. at det er mere end svært at have et normalt familieliv, når der, ud over det daglige arbejde, skal arbejdes mellem 25 – 35 weekender om året. I perioder har der samtidig kun været 3 – 5 fridage på en måned.

Janni har derfor valgt at søge nye veje og stopper ved udgangen af året.

Efter næsten 40 års professionelt arbejde med Land Rover, har lead instructor Ib Hammer, ligeledes besluttet af trække sig tilbage og hygge sig med sine ældre Land Rover modeller. Han vil være på Centret indtil udgangen af marts måned 2024, for at afvikle hvad der måtte være af allerede bookede kurser og eventuelle gavekort der skal indfries.

Skulle man være i besiddelse af et Land Rover Experience gavekort, som man har fået eller måske vundet i forbindelse med et arrangement, er det derfor nu det skal bruges. Det samme gælder, hvis man har modtaget et gavekort/voucher fra en af Land Rover forhandlerne eller et af de autoriserede Land Rover værksteder.

Vi vil samtidig meget gerne rette en kæmpe stor tak, til alle de gæster der siden 2000 har været på Centret, både de private og de professionelle. Yderligere en stor tak til Land Rover importøren og de fleste af de andre bilimportører, som vi har haft fornøjelsen og æren af at hjælpe med introduktioner, sælgertræning, pressemøder og kundearrangementer.

Det har været sjovt, spændende, udfordrende, belærende og givende, gennem alle årene at have været sammen med alle vores gæster.

Tak for denne gang

På Centrets vegne og med venlig hilsen

Ib
Index
169153: sv: Sidste mand slukker og lukker. (25-11-2023 14:41:06) (svar på 169152)
Henning Rogren #6732, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.208.67.19)
Super ærgerligt at det snart ikke mere er Expirence center i Danmark - god vind til Ib og Jannie
Index
169154: sv: Sidste mand slukker og lukker. (26-11-2023 20:57:37) (svar på 169152)
Benno Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.63.235)
Hej Ib.

Det lyder da kedeligt, men der er jo en grænse for alting. Hvad siger Hans-Henrik til det, er der ikke nogen af Jer der har gang i noget alternativt, måske noget privat organiseret/finansieret kørecenter eller lign.? Det ville da være surt hvis det sådan bare helt ebbede ud?

God jul

Mvh Benno
Index
169155: sv: Sidste mand slukker og lukker. (27-11-2023 17:47:32) (svar på 169152)
Andreas Bekker #1034, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.157.255.73)
Jeg læser nu dit indlæg som om det er en beslutning I har taget, og vil da også ønsker jer begge to god vind fremadrettet.
Det er jo altid svært at skulle tage nogle beslutninger når det er på tide at et blad skal vendes.
Jeg håber at du IB fortsat kan være priviligeret og have held i det du nu vil tage fat i.
Jeg håber at der vil være plads til at din skarpe og velskrivende pen, fremadrettet også kan komme Oasens læser til gavn, for Land Rover entusiasme er vel for livet ikke sandt IB?
Index
169156: sv: Sidste mand slukker og lukker. (28-11-2023 19:32:40) (svar på 169152)
Steen Larsen #411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 2.104.67.220)
Hej Ib og Janni

Det er en skam, at jeres gode oplevelsescenter ikke fortsætter, men jeg forstår til fulde jeres synspunkter. Jeg vil sige jer mange tak for nogle rigtig gode oplevelser både som chef for Kørsels og Sikkerhedsudvalget og som privat deltager. I har altid været utrolig serviceminded og super professionelle. Det er lidt trist at vi nu skal til udlandet for at få nogle lignende oplevelser.
Jeg vil ønske jer held og lykke fremover.

MVH
Steen Larsen 0411