31134:
sv: sv: sv: "whitelaning(?)" (22-01-2006 12:59:12) (svar på
31125)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 85.218.157.229)
Hej alle ?-laning interesserede!
Netop hjemkommet fra whitelaning-vinterturen i det Nordfynske (ca. 110 km ad små veje, skovveje og meget listige ikkeveje, stor tak til Jens og Karin for en fantastisk tur!)lige nogle tanker om hovedtråden:
Der ER mange muligheder for at dyrke denne specialinteresse i Danmark, men som tiden går, er der stor risiko for, at mange brugbare veje forsvinder, derfor er det vigtigt, at vi finder på en måde at registrere al vor viden om de meget lidt kendte småveje, så vi kan køre på dem og derved fastholde, at de ikke kan sløjfes, fordi de ikke bliver brugt; derved sikrer vi, at vejene er farbare også for ridende og gående trafik, hvilket betyder, at vi faktisk er alliancepartnere for organisationer som fx. Dansk Rideforbund og Dansk Vandrelaug. Jeg har selv været fortaler for, at vi skulle have et greenlaning-udvalg, og det var glædeligt, at Paul ville tage sig af det.
Det er klart, at han ikke kan vide, hvor mulighederne ligger, det må vi andre hjælpe ham med, men hvordan gør vi det? Det var et alvorligt tilbageslag for vore planer, at Kort og Matrikelstyrelsen, tror jeg det var, ikke ville være med til at lægge 4 cm-kort ud på DLRK-siden, uden at kræve en herregård for det; vanskeligheden ligger i registreringen: er det tegnede ruter på kort, der sendes ind til udvalget, er det GPS-koordinater, er det roadbooks eller det noget helt fjerde eller femte? Det skal jo helst at være nemt at lave, og det skal helst være nemt tilgængeligt for folk, der skal bruge materialet (også for dem, der ikke har GPS-udstyr).
Jeg vil gerne opfordre andre interesserede til at melde sig, gerne her på forum!
Jaeh, Knud, der har været nogle week-ends i det Sønderjyske, hvor man camperede et centralt sted, og derpå tog på (greenlaning)dagture; men jeg kan sige, at det nok ikke er en god ide at tage vognen med ud i skovsporene, det kunne godt udarte til det ren trophy...
Venlig hilsen
Jørgen Lundrup