tilbage

Land Rover Forum  

Index
43814: Reparation af Freelander HDC (08-03-2007 10:14:51)
Jakob Pedersen #7674, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.163.185.54)
Har nogen her en god idé til hvordan jeg undgår at lodningerne af kablet til HDC på min gearstang, knækker ca. hvert halve år?

Jeg har en årgang 2000 med manuelt gear.

VH

Jakob
Index
43816: sv: Reparation af Freelander HDC (08-03-2007 10:46:09) (svar på 43814)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.2.27)
Når ledningerne knækker ved lodningerne eller lodningerne bliver "revet" af er det som regel pga. manglende ledningsaflastning vibrationerne i ledningen forårsager simpelthen et træthedsbrud.

Stip ledningen fast så tæt på lodningerne som muligt, og brug evt. en smule tyndflydende sekundlim til at fæstne ledningerne til underlaget efter de er loddet på igen.
/Jes
Index
43822: sv: sv: Reparation af Freelander HDC (08-03-2007 13:32:07) (svar på 43816)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.165.202)
Nu har jeg ikke en Freelander, men har lidt erfaring herop fra Norge, med at lodninger i al almindelighed,bliver skør, og revner ved relativ få kuldegrader. Jeg synes absolut at Jes er inde på det rigtige. Holder det ikke, så ville jeg forsøge mig med almindelige samle-muffer, enten af vanlige auto elektriske type, eller de mindre husholdnings variant med 2 skruer. Uanset ville jeg gør som Jes siger, og strippe/lime meget grundigt.
Index
43825: sv: Reparation af Freelander HDC (08-03-2007 14:12:27) (svar på 43814)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.167.70)
Alternativt kan du bruge noget, der crimpes på, som for eksempel emn gammeldags kabelsko. Det er blot vigtigt at de bliver crimpet ordentligt med det korrekte værktøj. (og nej - det kan man ikke købe i Harald Nyborg).

Jakob
Index
43828: sv: sv: Reparation af Freelander HDC (08-03-2007 14:38:08) (svar på 43825)
Jakob Pedersen #7674, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.163.185.54)
Tusind tak for de hurtige svar.

Jes: Jeg troede at den var strippet godt nok fast, men vil nu prøve også med lidt lim.
David: Det lader sig desværre ikke gøre, da lodningen sidder helt oppe ved kraven, der ved aktivering skubbes ud over lodningerne.
Jakob: Ja, måske er dette muligt, vil prøve at vurdere det.

Anyway, tak. Nu vil jeg gå ud og kigge på det. Skal tage grønt bevis på søndag, så da skulle det jo gerne fungere.

Nu vi har hul på det, der sker vel ikke noget ved blot at kortslutte de to ledninger? (Her tænker jeg på hvis man er i terrænet, den knækker og man midlertidigt aktiverer den permanent med en samlemuffe)

Tak for hjælpen

Jakob
Index
43866: sv: sv: sv: Reparation af Freelander HDC (09-03-2007 09:18:48) (svar på 43828)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.2.27)
Hvis sekundlimen ikke virker så kan du bruge silicone men det skal være spritbaseret da den eddikebaserede indeholder eddikesyre og selvom det meste fordamper vil der være en smule tilbage som angriber kobberet i ledningerne.

Superløsningen er tokomponent araldit da den er oliebestandig, nogle sekundlime opløses af olie og så er du lige vidt.

Mht forbindelser:
Kortslutning er noget skidt, det ryger og der smutter en sikring.
Nødreparationer derimod, såsom at springe en kontakt over er noget andet. Hvis elektronikken ikke har behov for kontakten så sker der ikke noget.

Jes Ramsing