Hej folkens,
jeg har en udfordring til alle jer "kloge-Åger", som altid er friske med svar på (hvad der for os uerfarne virker som) en umulig opgave:
Min dejlige 90" Defender 2,5 n/a fra 1985 har fået en dårlig vane! Når jeg beder den om at trække sig op ad en stejl bakke, hvor den rigtigt kommer på arbejde, så kommer der en underlig lyd. Der er en rumlen eller en skurren, som forplanter sig i hele karosseriet. Lyden forsvinder for det meste igen med det samme, når belastningen aftager. Dog har jeg en enkelt gang oplevet, at lyden blev ved med at være der, selv om jeg holdt stille. Jeg skyndte mig ud at åbne motorhjelmen, men der var intet at se. Når jeg kører på vej til hverdag, kan jeg en sjælden gang fremprovokere lyden ved at lade den trække kraftigt i 2. gear. Har den rigtigt været på arbejde (som i Kallerup i dag!), kan der godt gå et par dage, inden jeg ikke kan fremprovokere lyden mere.
Som sagt er det en rumlen eller en dyb skurren, som om der er et remhjul der skraber imod et eller andet. Jeg troede først, at det måske var motoren, som kunne bevæge sig for meget (hvis det kan lade sig gøre?), men det ser umiddelbart ikke sådan ud.
Nå, det var en lang smøre. Er der nogen som har et bud på, hvad problemet kan være?
Med mange venlige hilsner
Peter Møldrup
- nu med en meget snavset bil efter en dejlig dag i Kallerup grusgrav!