84236:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: overnatning i tagtelt. (10-07-2009 12:43:38) (svar på
84235)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 87.126.160.245)
Niels Erik har i princippet ret, omend man dog ikke som sådan behøver at overvurdere / frygte risikoen for at blive dømt for spirituskørsel, hvis man vitterlig kun har sovet i sin bil i spirituspåvirket tilstand.
Som Niels Eriks kørelærer rigtigt nok har forklaret, så handler det om, hvorvidt politiet kan påvise fortsæt til at ville køre i spirituspåvirket tilstand. Kan de det, er dette som udgangspunkt "lige så slemt" som at have kørt. Men kan fortsæt ikke påvises, er det nu stadig en gylden grundregel, at tvivlen kommer den anklagede til gode...
I det konkrete tilfælde, som der henvises til, hvor en ung mand har mistet sit kørekort, må det således være påvist / sandsynliggjort, at den unge mand har haft mere til hensigt end blot at ville sove i sin bil.
Umiddelbart er det § 53 i Færdselsloven, der regulerer forholdet:
§ 53. For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 1,20 promille.
Stk. 2. For spirituskørsel straffes endvidere den, som i øvrigt fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at han ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
Stk. 3. For promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille.
Stk. 4. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i udåndingsluften der svarer til alkoholkoncentrationen i blodet.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT