Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: General Grabber AT (den nye version) (12-04-2012 22:00:25)
Lars Kiærulf #7877, reg. vjyl
Hejsa

Jeg satte i efteråret GG AT 255/55R18 på min D2 TD5 efter at have kørt alm. vejdæk siden jeg fik bilen.

Som andre skriver er min opfattelse også at de støjer en hel del i fht. alm vejdæk og måske nok også mere end de burde.

Det har også taget noget på brændstoføkonomien. Før kørte jeg omkring og måske lidt over 10km/l på længere landevejs/motorvejsture. Nu ligger jeg omkring de 9km/l.

Sne har vi ikke haft meget af her i det vestjyske, men den halve cm. jeg var ude i, virkede det ok. På en morgen med isslag virkede det som om de stod lidt bedre fast end de gamle vejdæk.

På våde veje virker de meget fornuftigt - igen lige så godt som de gamle eller en smule bedre. Jeg synes det virker som om de hiver mere vand op fra vejen end de gamle gjorde, så bagrudeviskeren får lidt mere at lave (hvis man har sådan en)

Jeg har endnu ikke haft dem med i terræn, men en enkelt eller to fast grusvej er det da blevet til og der virker de til at bide ok godt fast i gruset.

Udseendemæssigt synes jeg de passer bedre til en LandRover end at alm. vejdæk. Det grovere mønster ser bare bedre ud en sådan nogle std. "halv-slics".

Vil jeg købe det igen? ... hmmm ... med tanke på økonomi og støj, vil jeg måske nok overveje noget andet, men jeg forventer der er lang tid til. Der kan være sket en del på den tid. Hvem ved, måske BFG vil lave AT'ere i min størrelse til den tid.

- Lars
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vippearm"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.