Nogle Webasto teknikere derude? (04-12-2013 00:10:30)
Christian Andersen #7627, reg. nsj
Så lykkedes det endeligt. Jeg fik installeret et sprit nyt Webasto Evo 5+ i min 200tdi.
Men men men... efter 12 timer på værksted med montering hos en ven sammen med mig selv fungerer det ikke.
Vi fik det til at køre men det havde problemer med at få diesel op til selve fyret. Efter adskillige forsøg hvor vi til tider fik det til at køre med hjælp til at få diesel, vil det ingenting. Overhovedet ingenting! Der sker absolut ikke en fis når man trykker på flammen på uret. Det viser flammen og tallet 30 i et par sekunder... så forsvinder 30 og kun flammen er tilbage. Efter et par sekunder mere forsvinder flammen også og der sker intet. Der er en rungende tavshed. Ingen pumper eller noget andet kører.
Jeg er fuldstændig lost... aner ikke hvad der kan være galt.
Der er kontrolleret + samt stel helt op til fyret. Alle ledninger er gået efter og vi kan simpelthen ikke finde ud af hvorfor det lige pludselig ikke vil starte. Vil ikke engang prøve.
Alt er nyt... ledningsnet, ur, fyr... det hele.
Nogen Webasto genier derude som har et bud? Ellers må jeg køre det til at autoriseret montør, men det koster jo spidsen af en jetjager så jeg er helst foruden.
MEN.... hvis det kommer dertil, er der så en montør på Vestegnen der kan anbefales?
Fyret er købt hos Padborg Elektro. Jeg vil helst ikke afmontere det hele igen for at sende det retur, hvis jeg kan slippe.