sv: sv: 109 Slll bremser dårligt. (28-11-2016 09:47:20)
Niels Lysebjerg
Det kan ganske rigtigt være helvede på jord at udlufte serie-bremser. Og dog. Hvis det hele er i orden, så burde det faktisk ikke være så slemt. Men som den gode Kjøller er inde på, hvis den har stået stille i 24 år, så er gummiet nok blevet hårdt.
Af personlig dyrekøbt erfaring må jeg også give Kenneth Poulsen ret. Juster-sneglene bliver alt for ofte overset. For ikke at tale om de "anker-bolte" på bagbremserne hvor bakkerne hviler. De skal sidde fast! Er en af dem lidt løse, så har du samme effekt som ved luft i systemet.
Og så må jeg altså sige at med nye cylindre, både hoved og slave, og nye justersnegle, der passer og bakker der er monteret korrekt og anker-bolte der sidder fast, så er det altså ingen udfordring at udlufte bremserne. Også uden at slagte en gummihøne en måneløs nat, og alle de andre voodoo-tricks man ind i mellem hører om. :)
Mvh Niels