Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Prolan (11-03-2020 20:52:47)
Mats Sellner #4391, reg. vjyl
Hej Jeanette, og andre som interesserer sig for Prolan

Prolan produkterne er rigtig gode til mange ting, og vi er mange som bruger flere af dem flittigt.

Dog undrer det mig at Prolan Danmark stadigvæk ikke har lavet en ordentlig beskrivelse af forskellen mellem varianterne Medium (rød), Heavy (gul), Heavy Enduro (grøn), Extreme (blå) og Grease (orange).

Hvis man læser op på egenskaberne så er de nøjagtig ens, udover lidt prosa om hvad man kan bruge dem til.

Sandsynligvis er forskellen bare mængden nafta (petroleum) som lanolin fedtet er fortyndet med.

Medium er mest fortyndet med nafta. Det giver bedst indtrængning af lanolin i emnet, men efterlader ikke ret meget lanolin fedt når naftaen er dampet af. Meget af det man sprøjter/pensler på risikerer at løbe af emnet før naftaen er væk, til ingen nytte.

Denrex skriver at Medium er rustopløsende, men jeg tror ikke at det opløser rust mere end ren nafta/petroleum gør i sig selv. Der er sandsynligvis slet ikke de rustopløsende kemikalier i Prolan Medium, som der er i rigtige rustopløsere. Prolan produkterne er jo fødevaregodkendte i klasse H1...

Nafta indholdet sænkes i nogle trin i varianterne Heavy, Heavy Enduro og Extreme, så at mængden (tykkelsen) lanolinfedt der bliver tilbage på emnet efter at naftaen er dampet af bliver større, på bekostning af indtrængningsevnen som bliver tilsvarende ringere.

Det er nærmest lidt efter smag og behag man vælger mellem de nafta fortyndede produkter, afhængigt hvad man skal behandle og hvilket resultat man vil opnå.
Har emnet rust(porer) i forvejen, eller er meget ru, så er det nødvendig at start med Medium, og endelig sørge for at emnet er helt tørt før behandling. Gerne med nogen form for opvarmning af emnet. Derefter bruger man nogen af de tykkere produkter.
Er emnet i blank/glat metal, burde det være nok at gå direkte til en af de tykkere produkter.

Grease er ufortyndet lanolinfedt med meget ringe indtrængning. Et udmærket fedt til mange ting, men ikke smørende nok til lejre osv. Det bliver meget stift når det er koldt, så pas på med at bruge det på dele som skal glide let også om vinteren. I så fald rustbeskyttes der med et meget tynd lag, og når det har sat sig / stivnet, lægger man et lag silikone- eller lithium-fedt på som sørger for glideevnen.

Man kan på den anden side opnå fantastisk langtidsholdbar rustbeskyttelse ved at varme både emne og lanolinfedt op, så at fedtet løber som olie når man (typisk) pensler det på. Opvarmet fedt har god indtrængning, og opvarmningen af emnet fjerner eventuel (mikroskopisk) fugt i overfladen, og der er ingen nafta som skal fordampe før fedtet "sætter sig".
Super metode for små emner, men lidt omstændelig når man skal undervognsbehandle en hel bil ;)

Offshore industrien skulle efter sigende varme lanonolin fedt op til 300 grader og sprøjte det på forholdsvis stor kontruktioner et par tre gange, med afkøling imellem. Det skulle væsentlig forlænge holdbarheden på rustfrie konstruktioner, som ellers alligevel ruster op i den barske saltvandsmiljø.

Hvis man skal have nogle produkter hjemme til husbehov, ville jeg vælge de de to typer spraydåser med Medium og Heavy, og en spand fedt. Fedtet kan man i princip selv fortynde med lugtfri petroleum til den konsistens man ønsker at behandle med.

Hvis man skal i gang med at undervognsbehandle en hel bil, skal man nok satse på 10 liter Medium + 10 liter Heavy eller Heavy Enduro hvis det er første gang.

Hvis det er efterbehandling burde man kunne springe over Medium og nøjes med en af de tykke. Det der er trængt ind bliver der et godt stykke tid, forudsat at det ikke er bleven mekanisk slidt/sliben væk, eller vasket væk med noget petroleum produkt. Lanolinfedt har (efter sigende) en fordampningstid på ca. 300 år, så det er ikke i ens egen levetid man skal begynde forfra ;)

Mvh Mats
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "viskerblad"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.