sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Debat for debattens skyld??? (16-07-2004 13:48:40)
Verner Odd Rasmussen #0451, reg. øsj
Hej Ib.
Jeg er for såvidt enig i at stoppe hér, dog vil jeg gerne svare på dine udsagn og stadig påpege det forhold at de fleste medlemmer ikke engang møder op for at konstatere ved selvsyn at sagen forholder sig som du og andre mener.
Det med hvad man har 'ladet' sig vælge til, ja; det er vel egentlig ofte fordi man synes at tingene kan laves på en anden måde (sin egen og de medlemmer som stemte på én), og da der jævnligt er valg til bestyrelsen, er det bare at mobilisere alle de 'udstødte' og 'utilfredse' og så at 'hugge' til, når chancen for et holdningsskifte er til stede. (Der er jo tilsyneladende rigeligt med medlemmer at tage af, som til vores regionalforsamling, hvor jeg tror at 5% mødte op!.).
Jeg føler i allerhøjeste grad at jeg har været med til at forme den region jeg tilhører, men det har da selvfølgeligt også kun været i kraft af at jeg er aktiv. (Som Claus Kjøller har skrevet ved flere lejligheder : 'Ingen arme, ingen kage'.).
Det føles af og til som om at mange som melder sig ind, straks forventer at 'få' det hele på den halve tid, måske fordi man på forhånd ved at man ikke har tænkt sig at beholde bilen 'forever'.
Stadigvæk : klubben er medlemmerne og medlemmerne er klubben.
Tjae; det var ordene i denne omgang.
Mvh. og god weekend.
Verner / 451 - Østsj.
Nu åbenbart med skrivekløe......