Hej igen
Tak for svarene. Min viden om Land Rovere øges lidt efter lidt.
Der er dukket nogle spørgsmål op siden sidst. Er en LR på hvide plader at foretrække, hvis man skulle få den ide at skifte hard toppen ud med en soft top, varerumsgitteret må man jo ikke fjerne. Hvis man anskaffer sig en gulpladebil, fx en 109 benzin fra 1972, vil det så koste kassen i afgift at konvertere den til hvide plader.
Jeg nævner en 109 fra 1972, da der i et stykke tid, har været en til salg i Ribe. Den er anført som en "sund bil" man kan køre i som den er. Den ser da heller ikke værst ud, men går man de mange fotos igennem, er der alligevel nogle ting der generer min blindtarm. Fx er der et foto af en tværstiver som er lappet med et stykke plade som er popnittet på. I min verden indikerer det ballade med chassiset, selvom sælger skriver at chassiset er er "tjekket af tidligere ejer". Jeg er enig, en LR må gerne have lidt småbuler og skrammer, men kig lige ned langs venstre side, hele siden ligner Vesterhavet i oprør, og endelig er der venstre forskærm/A stolpe samling som ser skæv ud. For kofangeren er skæv og der er skiftet øverste dørhængsler i begge sider.
Jeg vil meget gerne høre jeres mening om bilen.
https://www.guloggratis.dk/annonce/758d2b82-4afc-45bd-8e90-d97bcdc1ad4bMvh Niels Chr.