Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Åbent brev (16-08-2004 12:20:35)
Ib Hammer #0219, reg. sjy
Da jeg må konstatere at hverken Land Rover Danmark A/S eller jeg selv, som menigt medlem, kan deltage på dette Forum på samme vilkår som andre medlemmer, da nogle åbenbart ikke kan skelne mellem firmaet og mig som enkeltperson, vil vi undlade at deltage, indtil vi igen mener tiden er moden. Vi er af den overbevisning, at vi kunne deltage med information, til gavn og glæde for klubbens medlemmer.

Vi orker ganske enkelt, og vil ikke anvende tid, på at skulle besvare fremførte udokumenterede anklager og postulater, men føler det har været nødvendigt, da det fremførte ikke skulle have lov til at stå uimodsagt.

Vi har heller ikke forståelse for, hvorfor det vi siger skal mistænkeliggøres, da vores eneste "forbrydelse" tilsyneladende består i, at vi driver det firma, der tilfører klubben såvel nye modeller som medlemmer, og at vi driver det på samme vilkår, som alle andre firmaer, der ønsker at overleve drives.

Til orientering har "Jens", ikke overtrådt koncernens it-politik, han har som andre ansatte i koncernen benyttet sin PC'er privat, på samme måde som det er de ansatte tilladt at bruge telefon eller PC'er til f.eks at bestille biografbilletter, eller sende en besked til tante Oda, så længe det ikke tager overhånd, hvilket ikke er sket.

Det eneste "Jens" har gjort forkert er at begå et par indlæg og anvendt forskellige synonymer. Om det har været hensigtsmæssigt kan man altid diskuttere, men egentlig synes jeg det er lidt prisværdigt (set fra min side af skrivebordet), at vi har ansatte i koncernen der er lige så entusiastiske som os selv.

Korrektion: Vores netværk/server, er som mailboks kun tilgængelig for koncernens ansatte, vi er ca. 250 ansatte, hvoraf kun 14 er direkte ansat i Land Rover Danmark A/S. Dette begrænser antallet af PC'er med samme ip-adresse til omkring 250 styk. IT afdelingens udmelding: "denne service er nu ikke brugbar for andre end koncernens ansatte", betød at sådan havde det faktisk hele tiden været. Så det er en misforståelse jeg påtager mig.

Ellers må jeg sige, at jeg er ganske imponeret af Verner ØSj, der efter devisen, angreb er det bedste forsvar, ganske formåede at fjerne fokus fra egen person, fik indtil flere medlemmer til at følge trop, uden at disse blot et eneste sekund spekulerede på hvilket ærinde de løb og hvorfor de gjorde det. Jeg har her til morgen modtaget en videresendt mail fra reg. Østsjælland, Nyhedsbrev, og kan her læse at Verner, og flere med ham, åbenbart HAR fremsendt en opsigelse, på trods af at Verner, overfor mig og andre, på dette Forum har benægtet dette faktum.

Verner, dine bevæggrunde kender jeg ikke, men det undrer mig, at noget så simpelt, som at du som regionsleder ønsker at trække sig, uanset årsag, på den måde kan få dig til at indlede et "korstog".

Egentlig synes jeg det ville være på sin plads hvis de mest heftige medløbere, efter at have konstateret at Verners benægtelse, IKKE var troværdig, fremsatte en offentlig undskyldning for de fremførte postulater. Det sker dog nok ikke. Synes også at Verner skylder såvel Forum, debattørerne og mig en forklaring på hvorfor han på denne måde har forsøgt at drage såvel firmaets som min troværdighed i tvivl, når det reelt var hans egen det handlede om. En undskyldning vil nok være for meget forlangt.

Til Tina og andre: medlemmer der udtaler sig positivt om Land Rover Danmark A/S, Land Rover forhandlere, eller aktiviteter i Land Rover Danmark A/S, samt forhandler regi, skal være forberedt på at de stiller sig på øretævernes holdeplads, bliver mistænkeliggjort og gennemheglet.

Som nævnt vil vi ikke i et stykke tid besvare eller på anden vis deltage på klubbens Forum, så eventuelle spørgsmål dette indlæg måtte afstedkomme vil ikke blive besvaret.

Og så havde jeg iøvrigt nogle dejlige timer i selskab med region Midtjylland som gæstede Tirsbæk i weekenden.

Bedste hilsner
Ib Hammer, Land Rover Danmark A/S og Ib medlemsnummer 0219
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bagfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.