Hvor finder jeg nogle ordentlige vinduesviskerarme? (17-03-2005 10:39:08)
Frank Lund #6039, reg. øjy
Hvor svært kan det være...
Jeg ville forkæle min dejlige SIII med nye viskerblade og i samme omgang nye viskerarme - det brude jo være en simpel sag. Viskerbladene havde jeg i forvejen, da jeg havde bestilt en håndfuld fra Paddocks i forbindelse med et andet indkøb. Men viskerarmene har jeg efterfølgende købt ved en midtjysk LR-reservedelsleverandør. I går morges skiftede jeg arm+blad i passagersiden, men lige meget hvor meget jeg justerer på adaptoren armen sidder på og viskerarmslængden (som også kan justeres), så kan jeg ikke få viskerbladet til at ligge pænt vandret, når det ikke er i brug.
Nu har jeg givet op og vil bare høre, om nogen ved hvor jeg kan købe nogle ordentlige viskerarme, som har den rigtige vinkel?
Som en sidehistorie og et godt råd kan jeg fortælle, at jeg i lang tid har bøvlet med fedtede ruder. I sidte weekend fandt jeg årsagen. Min sprinklervæskebeholder var algebegroet indvendig og den lille slat sprinklervæske, der var tilbage var helt slimet. Jeg tog beholderen ud og vaskede den grundigt. Så tog jeg noget fadølsrens og kørte gennem slangerne og lod det stå et øjeblik. Derpå frisk (ufortyndet) sprinklervæske på beholderen. Så nu har jeg spritrene ruder - på den del af ruderne hvor vinduesviskerne virker.
/Frank Lund