sv: sv: sv: sv: 110" Bus - problem med syn/indregistrering. (12-06-2005 19:30:22)
Jakob Dreyer #6545, reg. nsj
Hej Lars,
Jeg kan slet ikke forstå hvordan det kan være rigtigt at så mange LR indregistreres som busser i DK, hvis hver gang det sker beror på synsmænds uvidenhed. Det lyder simpelthen for utroligt. Jeg er bestemt ikke ekspert, men hvis jeg nu købte en 110" fra 1999 på gule plader herhjemme, fik den udstyret som en bus til 9 pass, kan jeg ikke se nogen forhindring i at indregistrere den som bus. Så vidt jeg er orienteret er det præcis det samme der sker når man henter bilen i Tyskland, som jeg selv gjorde. Stammer bilen derimod fra et land udenfor EU er historien helt anderledes.
Problemet i denne tråd er noget med motoren som jeg overhovedet ikke forstår mig på, men så vidt jeg kan se stammer den fra Estland og er indført i EU af en Tysker, som rejsegods, hvilket lader til at komplicere sagerne virkelig meget.
Men var bilen importeret til Tyskland og solgt på det tyske marked fra ny - havde tingene så ikke forholdt sig anderledes?? Historien melder jo også at mht. indretning, sædeantal osv. er alting korrekt efter synshallens vurdering. For er en bil godkendt til personvogn i EU kan den også godkendes til Stor Personvogn i DK.
Nå, men jeg håber at sagen får en lykkelig udgang og bussen kommer ud og rulle som den skal.
En dag hvor alle lande ser fornuften i at stå sammen i Europa vil vi alle betale det samme for vores biler og der vil ikke længere være noget at diskutere.
Vi ses i mudderet og det danske sommerland.