sv: sv: Køb af Freelander 1.8i (20-07-2005 15:41:20)
Ib Hammer
hej Michael
Det er med Land Rover som med alle andre brugte biler, hvis man ikke har den store bilforstand, rent teknisk, er det en god ide, dels at købe bilen et sted man har tillid til og hvor der ikke er diskussion om købers rettigheder iht. til købeloven og de reklamationsrettigheder også brugte biler er omfattet af, at få den tjekket et uvildigt sted eller bese og prøve bilen sammen med en der har forstand på at vurdere bilen.
Man skal også gøre sig klart hvad bilen skal bruges til, hvilket du har gjort dig overvejelser omkring, samt hvor længe den skal blive i husstanden. Ligeledes er det en god ide, hvis det er muligt, at få oplyst til hvad og hvordan bilen er blevet brugt og ikke mindst vedligeholdt. Alt i alt helt banale almindeligheder. Det gælder om at bruge hovedet og lade hjertet stå lidt på "stand-by".
Og det er med biler som med så meget andet - man "får" sjældent mere end man betaler for.
Jeg ville nu ikke være nervøs ved at købe en Freelander der ikke har kørt mere og ikke er ældre. Og dermed har jeg ikke sagt at en ældre Freelander med flere kilometer på klokken er et dårligt eller risikabelt køb. Jeg har set adskillige med rigtigt mange kilometer på uret og de var snorlige og i teknisk rigtig god stand. Hvilket igen i høj grad hænger sammen med graden af vedligehold.
I den sidste ende er det ens egen fornemmelse i maven, der afgør om man synes det er et godt køb, kvalitet og pris taget i betragtning.
Held og lykke med din måske "nye" Freelander
Med venlig hilsen
Ib Hammer 0219