Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Glemsomhet..... (22-07-2005 09:19:43)
Ib 0219
Morten

Jeg er medlem af klubben som dig - men for nogle er det åbenbart mere end vanskeligt at forstå at jeg faktisk også er et privat menneske engang imellem.

Ja - der er forskelle i priser rundt omkring i verden. Tandlægeregningen på større arbejder vil i Tyskland være noget lavere end en dansk, i Polen helt nede på en trediedel, bl.a fordi lønniveauet og omkostningsstrukturen er en anden.

Din løn er sikkert også højere end den er i mange andre lande, hvilket betyder at prisen på den "vare" du sælger nødvendigvis må være højere. Hvorfor skal du have så meget mere i løn end en tilsvarende kollega i udlandet. Du må da kunne "nøjes" med samme "avance" som din kollega hvis omkostningerne til at leve er irrelevante???

Omkostningerne har i allerhøjeste grad relevans, og du kan være sikker på at som konkurrencesituationen er i dag, sidder de fleste firmaer og gør hvad de kan for at nedskære omkostninger (bl.a effektivisering, personalenedskæringer osv.), så priserne kan holdes i ro eller blive lavere.

Kan se at du er helt enig i betragtningen om at omkostninger skal indregnes i salgsprisen, da det jo er den eneste måde et firma kan tjene penge til samme.

Jeg brokker mig ikke over omkostningerne, jeg nævner blot nogle af dem for at give et mere nuanceret billede af hvordan tingene hænger sammen - og at forskellen imellem indkøbspris og udsalgspris ikke er ren fortjeneste man lige kan overføre til privatforbruget.

Uanset om man handler med telte eller andre varer vil der også være forskel i indkøbsprisen afhængig af om man kan aftage 500 stk eller blot 5 stk.

"Konflikten" opstår - fordi man som køber ønsker at bruge så få penge som muligt, medens man som firma er nødt til at fastsætte priser ud fra markedssituationen, konkurrenterne, samt ønsket om at virksomheden helst skal give overskud, i det mindste dække lønninger og omkostninger og leve også mere end et halvt år. Hvis det var så let at drive virksomhed som man kan læse mellem linierne, så var der nok færre der gik fallit eller var nødlidende, og det ikke fordi de mennesker der var beskæftiget i de pågældende virksomheder var mindre begavede eller ikke forsøgte både det ene og det andet for at overleve. Og - nej jeg taler ikke om bilbranchen men om virksomheder i Danmark i al almindelighed.

Det jeg har forsøgt at forklare er at der altid er to sider af en sag, og at det engang imellem kan være svært at forstå hvorfor noget der umiddelbart synes urimeligt, som oftest har en særdeles fornuftig sammenhæng.

Og så kan der vist ikke koges mere suppe på den pind.

fortsat god sommer
Ib 0219

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "styrekugle"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.