Land Rover Forum

Tak for de velmente kommentarer og opfordringer. Jeg tror nu ikke, at det er mig, der er problemer, jeg gør blot opmærksom på, at der er et.

Et andet sted i dette diskussionsforum gør Ib Hammer fra Landrover Danmark opmærksom på, at der er solgt 1.500 Freelandere siden introduktionen. Jeg vil tro, at en god del af disse købere efterfølgende meldte sig ind i DLRK bl.a. for at køre terræn. Jeg var een af dem, og jeg kender en hel del andre. Efter måske kørekurser på Tirsbæk, deltagelse i forhandlerarrangementer og grønt bevis, har vi været parate og glædet os til at deltage i klubbens arrangementer.
For nye medlemmer er det ikke det første man gør - går igang med at bygge baner. Man dukker op, og ser sig lidt omkring. Jeg er selv flere gange taget afsted for at deltage i kørsel, men er kørt lidt skuffet hjem igen. Det terræn, der tilbydes - jeg taler her om Høvelte - er altså langt fra interessant, når man kører Freelander. Jeg har tidligere deltaget i diskussioner her på sitet, og har tilbudt mig som vandbærer, og jeg er dukket op til regionsforsamling, som eneste Freelanderkører, og er blevet udbasuneret som "en form for menneske". Jeg er ikke tyndhudet - det kan jeg såmænd godt klare, men jeg synes, at jeg har vist den gode vilje, uden at der er kommet så meget ud af det.

Nuvel. Som sagt er jeg ikke problemet.
En klub er en form for virksomhed. Hvad lever den af? DLRK lever af sine medlemmer, som betaler ca. 500 kr. i årligt medlemsskab samt divs.
Hvor finder vi medlemmerne/målgruppen? Bl.a. ude hos forhandlerne, som har haft besøg af 1.500 potentielle medlemmer bare via salget af Freelandere. Jeg kan ikke huske det, men det skulle ikke undre mig, om ikke det var en sælger hos forhandleren, der foreslog mig at blive medlem af DLRK, hvis jeg ville ud og køre terræn.

Når vi nu - f.eks. via rekrutteringsmateriale hos forhandlerne; kunne være i stil med; Tillykke med din nye Landrover - kender du DLRK?... osv., har fat i de potentielle medlemmer, hvordan holder vi så fast på dem? Det gør vi bl.a. ved at give dem en god årsag til at være medlem. Alle spørger idag; 'What's in it for me'? Og her er det godt at kende sin målgruppe, for hvorfor er folk egentlig medlemmer af DLRK?. Man lærer sin målgruppe at kende ved jævnligt at stille spørgsmål - holde en dialog igang. Det kan være via et spørgeskema helt fra starten: Hvilken bil kører du i, kunne du tænke dig at køre terræn, på hvilket niveau, kunne du tænke dig at deltage aktivt i DLRKs arrangementer osv. På den måde føler medlemmet, at der er nogen, der gerne vil vide hvem 'jeg' er, og hvad 'jeg' gerne vil med klubben (og lur mig om ikke dette kunne føre til så positiv respons at nogle af alle de passive dukkede op og gav en hånd med).

Det svære er herefter at holde fast i sine medlemmer. Og det gør man jo bl.a. ved at tilbyde et unikt produkt (hvilket DLRK på sin vis er, da der ikke findes nogen konkurrenter). Men hvad kan DLRK tilbyde? For sæt nu der kom konkurrence, som det er set i andre bilklubber (jeg er tidligere medlem af Volvoveteran-klubben).

Men kender DLRK sine medlemmer? Hvor mange medlemmer findes der? Hvor mange er passive, og hvor mange er aktive?
Jeg har ladet mig fortælle, at 10% er aktive. Av, det er ikke mange - det betyder reelt, at hvis ikke man tager sig sammen, er der mulighed for at 90% siver. Lad os tage et let regnestykke; 10.000 medlemmer betaler p.a. 500 kr = 5 mio. kr. 10 % af 10.000 = 1.000 x 500 kr. = 500.000 kr. Den gør ondt, hvis der skal laves arrangementer (for de 10 %) for det beløb istedet for de 5.mio.

Som før nævnt; DLRK er en form for virksomhed og skal drives som sådan. Det hjælper ikke noget at sidde og råbe buuuh efter Freelanderkørerne eller forhandlerne - det er jo bl.a. dem, DLRK skal 'leve af'. Lad os for sjov skyld antage at Freelanderkørerne p.a. lægger 1.500 x 500 kr i klubben = 750.000 kr. for... et månedsblad og retten til at blive kaldt 'en form for mennesker'.

DLRK har de bedste muligheder for at drive en fantastisk god klub. DLRK ved, hvor målgruppen findes - i særdeleshed hos forhandlerne, og burde vel egentlig ret let kunne holde på målgruppen, i første omgang ved at høre efter, hvad medlemmerne ønsker - ikke bare de 10 %. Det er DLRKs pligt.

Lad os igen til slut se på det lette regnestykke og tage et eksempel på, hvordan man viser, at man har hørt efter medllemmerne og gerne vil tilgodese deres interesser.
Hvis man kommer til et forsikringsselskab eller andet firma, som kunne være interessant, med 10.000 medlemmer og siger; vi har 10.000 potentelle kunder til jer, hvor meget kan I så tilbyde jeres produkter for?

Ja, tænk lidt over den. Og det kunne jo blive et af spørgsmålene i en medlemsrundspørgen, hvor der trækkes lod om; kørekursus, kroophold, tur til Solihull eller hvad ved jeg. Og lad nu være med, efter et enkelt forsøg, hvor der ikke kom særlig mange svar, fordi 90 % har lullet sig i søvn, at sige: Se hvad vi sagde, I er bare nogle dovne rad alle sammen, og det er altid os, der skal lave alt arbejdet, og vi gør det gratis...

Iøvrigt melder den anden Freelanderkører, som jeg omtalte i den indledende mail, sig ud ved årsskiftet. Det synes jeg er synd - men jeg følger måske trop. Så hellere lægge de 500 kr. oveni puljen til Dyrenes Beskyttelse. Her får jeg også et magasin, og lige så stor mulighed for at køre terræn som i DLRK.

Mange venlige hilsener
Tina Hjordt