Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Hvorfor være medlem af DLRK? (26-07-2005 20:24:12)
Steen Larsen #0411, reg. øsj
Kære Tina Hjordt

Først vil jeg sige, at det er stort, at du orker denne debat i stedet for bare at undlade at betale kontingent næste gang. Ved at få input er der mulighed for forandringer.
I den region, som jeg tilhører (Region Østsjælland)har vi faktisk lavet en medlemsundersøgelse her i foråret. Svarprocenten var langt over 50%. Desværre har vores regionsledelse ikke haft tid til at offenliggøre resultatet endnu på grund af det store arbejde med Landsarrangementet 2005. Jeg ved fra vores formand, at der foruden svar på spørgsmålene, er kommet mange ideer og forslag til aktiviteter. Det bliver derfor meget spændende at høre om resultatet. Blot for at fortælle dig, at der er nogle medlemmer/regioner, der bekymrer sig om at holde på medlemmerne og forsøger at finde ud af, hvad medlemmerne egentlig gerne vil.
Den tidligere bestyrelse i vores region havde den holdning, at vi er nogle glade amatører og at arbejdet i DLRK skal holdes på det plan. Det ligger jo lidt langt væk fra din tanke med at klubben er en virksomhed. At jeg så er enig med dig i, at en så stor klub kun kan drives ved at arbejde professionelt, selvom man er amatør, er en anden sag.
Nogle få aktive i klubben har heller ikke været så interesseret i samarbejde med Rover Danmark. De mener at ved at køre i en 30 år gammel Land-Rover promoverer de mærket i en sådan grad, at Rover Danmark burde bukke og neje. Sådan er verden dog ikke skruet sammen.
Den tidligere Hovedbestyrelse gjorde heller ikke de store tiltag for at finde ud af, hvad det store flertal af medlemmer ønsker sig. Medlemstallet steg jo støt.
Vores muligheder for at køre i terræn er i øjeblikket begrænset til Kallerup Grusgrav i Hedehusene. Her er der mulighed for at køre i terræn for stort set alle køretøjer.
Vi har en instruktør til grønt bevis, som har meget stor erfaring med Freelander, og vi har ofte indtil flere aktive Freelandere til vores arrangementer.
Når vi har mulighed for det, har vi også greenlaning på Ledreborg Slot. Her til Landsarrangementet er der hele 3 køreture. Om vi har mulighed for yderligere greenlaning aktiviter i år er uvist.
Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at hælde din bil ud i en mudderpøl og bruge flere dage til at rengøre bagefter. Jeg synes selv det var sjovt en gang, men er nu blevet for doven (eller gammel) til at synes at det er sjovt, uden at der er naturoplevelser forbundet med det. Her tænker jeg bl. a. på de flotte naturoplevelser jeg har haft i Polen og Sydeuropa.
Selvom jeg har været medlem i over 25 år synes jeg det kunne være spændende med nye tiltag som medlemmerne bakker op om. Du er da også velkommen til at komme med forslag.
Du er også meget velkommen til at besøge andre regioner og føle, om der er en stemning du bedre kan lide. Jeg ved, at både Region Nordvestsjælland og Region Sydsjælland holder arrangementer, hvor der er meget andet end hard core mudderkørsel.
Jeg håber, at vi ses derude.

Mange venlige hilsener

Steen Larsen 0411
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "automatgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.