sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvorfor være medlem af DLRK? (01-08-2005 09:58:14)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj
Reflektion på indlæg af Morten Dam,
Selv om antallet af landsarrangementsdeltagere er "henved" 400, er det fortsat en så lav procentdel, at det vil være statistisk umuligt at drage brugbare konklusioner.
Ved at lave landsdækkende medlemsundersøgelser hvert (eller hvert andet) år, vil DL-RK opnå følgende fordele:
1) Ledelsen vil have det nødvendige grundlag for at lave aktiviteter for en bredere kreds af medlemmer, end tilfældet er i dag.
2) Medlemmerne vil få den opfattelse, at ledelsen reelt arbejder for bredden i klubben.
3) Gennemførelse af medlemsundersøgelser, kan mane disse ørkenvandringer af diskussioner i jorden.
Og så en kommentar til dit udsagn om, at "der har været tilstrækkeligt palaver i denne og den foregående tråd".
Det forekommer besynderligt, at en freelance-journalist og repræsentant for ytringsfriheden, med et sådant udsagn forsøger at lukke en sober debat i et offentligt tilgængeligt forum.
Hvis man ikke ønsker disse debatter på dette forum, så må man lægge flere filtre ind eller lukke forummet,
- eller også acceptere, at nogle medlemmer, bruger dette forum til at fremføre principielle synspunkter, i stedet for at udveksle erfaringer om f.eks. parabolske fjedre (som jo ikke har været integreret i produktion af Land Rover-produkter i de sidste mange år).
- og ejere/brugere af nyere Land Rovere ser måske ikke den store interesse i aktiviteterne med at holde liv i gamle biler, alene med det formål at smide dem ud i den største mudderpøl.
Men vi ved det ikke, for vi har ikke (landsdækkende) spurgt medlemmerne om deres interesser.
Jeg stiller gerne op og deltager i arbejdet med at planlægge og gennemføre aktiviteter for DL-RK, men jeg vil gerne vide hvad medlemmerne egentlig måtte ønske sig af en sådan indsats, før der lægges arbejde i noget som - indtil videre - er baseret på "formodninger", koncentreret om en snæver inderkreds eller traditioner.
Med venlig hilsen