sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS - hvad er godt? (15-02-2006 22:43:11)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl
Hej Morten
Efter at have læst dit indlæg ku' jeg ikke nære mig - for det første synes jeg man bør tænke sig godt om før man evt. køber et kort, der på sigt viser sig at have for dårlig dækning. Jeg har ikke undersøgt det, men er ret overbevist om, at det er billigere at købe hele Europa sammen med GPS'en fremfor senere at skulle supplere, hvis man blot har købt Skandinavien.
Og så omtaler du din Garmin 60 CS - sikkert noget af det bedste outdoor navigation man kan få. Om en par uger bliver den nye GPSMAP 60 CSx præsenteret på en messe, og så er problemet med pladsen løst, idet der bliver plads til et micro SD-kort. Disse kort kan vist købes op til 2 GB. Den nüvi 350 jeg havde en kort periode havde (foruden SD-kort mulighed) indbygget 2 GB, hvoraf Europakortet fyldte ca. 1,4 GB - altså ca. 600 MB til andre ting. Desuden bliver den nye 60 CSx forsynet med SiRF teknik som i nüvi'en - altså meget fine modtageegenskaber selv under vanskelige forhold.
Flere af Garmin's øvrige GPS'er kommer også i nær fremtid med den omtalte SiRF teknik, så hvis man ikke vælger nüvien, så ville jeg da råde til at undersøge lidt på forhånd, så man ikke allerede efter en måned eller to står med en "gammel" model.
Mvh. JL